Her er listen over de mange udstillere til Tech & Trends. Hver udstiller er udstyret med produktkategorisymbol(er), som du både finder en forklaring og oversigt til her på vores side med produktkategorier.
Gå til leverandører
A–C | D–H | I–L | M–N | O–S | T–Y
A–C
acezone
Danske acezone udvikler professionelle headsets med rødder i esport, hvor tydelig kommunikation og effektiv støjreduktion er afgørende, selv når omgivelserne larmer. Men teknologien kan også tilpasses langt mere specialiserede behov. acezone udvikler løsninger til konkrete anvendelser og miljøer, hvor et standardheadset ikke nødvendigvis er tilstrækkeligt. På Tech & Trends 2026 kan du derfor opleve både teknologien bag deres headsets og få en snak om mulighederne, når kravene til lyd, kommunikation og støjreduktion ligger ud over det sædvanlige.
Adam Hall
Bemærk: Kun i Aalborg
Adam Hall spænder bredt inden for professionel AV- og eventteknik med løsninger til blandt andet lyd, lys, kabling, stativer og sceneteknik. På Tech & Trends 2026 i Aalborg kan du opleve et udvalg fra deres omfattende sortiment og få indblik i nogle af de komponenter, der får installationer, scener og events til at fungere i praksis. Her er både den synlige teknologi og alt det grej bagved, som først for alvor bliver bemærket, hvis det ikke virker.
Airtame
Airtame gør det enkelt at dele indhold trådløst, afholde videomøder og bruge skærme til digital signage på tværs af møde- og undervisningsmiljøer. På Tech & Trends 2026 viser de, hvordan de samme skærme og rum kan bruges fleksibelt til både samarbejde, præsentation og kommunikation, med central administration, der gør løsningen lettere at håndtere på tværs af organisationen.
AV CENTER Cinema
Bemærk: Kun i København og Aarhus
AV CENTER Cinema er AV CENTERs eget specialistområde inden for professionelle biografløsninger. På Tech & Trends 2026 i København og Aarhus kan du opleve noget af teknologien bag den moderne biograf og få indblik i, hvordan billede, lyd og den øvrige biografteknik spiller sammen om at skabe den samlede oplevelse. Løsningerne spænder fra billed- og lydsystemer til komplet biografteknik, hvor alle dele skal spille sammen for at skabe den bedst mulige filmoplevelse.
BalanceBox
Bemærk: Kun i København, Aarhus og Aalborg
BalanceBox gør store touchskærme lettere at bruge for alle. Deres højdejusterbare monteringsløsninger gør det muligt at flytte selv tunge interaktive skærme op og ned, så arbejdsfladen kan tilpasses den enkelte bruger. På Tech & Trends 2026 kan du opleve, hvordan en relativt enkel mekanisk løsning kan gøre en stor forskel for ergonomi og tilgængelighed, særligt i undervisning og andre miljøer, hvor mange forskellige mennesker skal kunne arbejde direkte på skærmen.
Barco
Barco udvikler professionelle løsninger til trådløst samarbejde og videomøder med fokus på enkel brugeroplevelse, fleksibilitet og sikkerhed. På Tech & Trends 2026 viser de den nye ClickShare Hub, som kombinerer videomøder og trådløs BYOD og kan sammensættes efter forskellige behov. Her kan du opleve, hvordan møderummet kan understøtte både faste videomødeløsninger og brugere, der ønsker at deltage med egen laptop, uden at gøre betjeningen unødigt kompleks.
BenQ
BenQ arbejder bredt med visuelle løsninger til både møderum og undervisning. På Tech & Trends 2026 kan du opleve alt fra professionelle displays og interaktive touchskærme til projektorer, så teknologien kan vælges efter den måde, rummet faktisk skal bruges på. Særligt de interaktive skærme gør det muligt at kombinere præsentation med whiteboard, annotation og aktivt samarbejde direkte på skærmen, mens projektorerne giver mulighed for at arbejde med langt større billedflader.
Biamp
Biamp udvikler professionelle lyd- og konferenceløsninger til blandt andet møderum, undervisning og større installationer. På Tech & Trends 2026 kan du gå på opdagelse i Biamp City, som viser, hvordan deres forskellige teknologier kan kombineres på tværs af bygninger og anvendelser. De præsenterer også den nye UCX Family, hvor lyd og videokonference samles i én løsning, der skal gøre det enklere at etablere velfungerende møderum med høj lydkvalitet.
Bose Professional
Bose Professional udvikler lydløsninger til professionelle miljøer, og på Tech & Trends 2026 kan du opleve forskellige bud på, hvordan god lyd kan tænkes ind i rummet. DesignMax Luna er en elegant, nedhængt højttaler, der med bred lyddækning kan reducere antallet af nødvendige højttalere i eksempelvis restauranter, butikker og andre åbne miljøer. Forum FC112 viser den anden ende af skalaen med høj lydydelse fra en kompakt installationshøjttaler til større rum. Bose medbringer desuden Veritas- og PowerShareX-forstærkere, som er med til at binde de professionelle lydløsninger sammen.
Captech
Captech viser på Tech & Trends 2026 løsninger fra Televic, der er specialiseret i konference- og mødesystemer til de situationer, hvor et almindeligt videomøde ikke rækker. Det kan eksempelvis være byrådssale, bestyrelseslokaler og større konferencer, hvor mange deltagere skal kunne komme til orde på en struktureret måde. Her kan funktioner som mikrofonstyring, afstemning og tydelig identifikation af den enkelte taler være med til at gøre komplekse møder lettere at gennemføre.
Crestron
Crestron viser på Tech & Trends 2026, hvordan lyd, billede, kameraer og betjening kan bindes sammen i én samlet AV-infrastruktur. Med blandt andet 1 Beyond-kameraer og Automate VX kan kameraerne automatisk følge samtalen og skifte mellem deltagere, så videomøder og hybride præsentationer bliver mere naturlige for dem, der deltager på afstand. Samtidig viser Crestron DM NVX og DM-NAX, der gør det muligt at distribuere billede og lyd via almindelige netværkskabler og dermed bygge løsninger, som lettere kan udvides og tilpasses.
D–H
EET
EET samler en række teknologier, der løser forskellige dele af en professionel AV-installation. For kabler er ikke bare kabler, når billede, lyd og data skal fungere stabilt hver dag. På Tech & Trends 2026 viser EET blandt andet Vivolink til kabling og tilslutning, SurgeX til beskyttelse og stabil strømforsyning af AV-udstyr samt Airtame til trådløs skærmdeling og videomøder. Tilsammen giver det et godt indblik i nogle af de komponenter, der ikke altid får mest opmærksomhed, men som er afgørende for, at AV-løsningen fungerer stabilt i hverdagen.
Epson
Epson viser på Tech & Trends 2026, hvorfor projektoren stadig har sin klare berettigelse, når billedet skal være rigtig stort, eller bruges på mere kreative måder. Projektion gør det muligt at skabe billedflader i størrelser, formater og på overflader, som kan være vanskelige at realisere med traditionelle skærme. Det gør teknologien interessant til alt fra auditorier og undervisning til museer, udstillinger og oplevelsesmiljøer, hvor lys, billeder og levende indhold kan bruges som en aktiv del af selve oplevelsen.
Evoline
Evoline arbejder med noget så lavpraktisk som at få strøm, USB og andre tilslutninger frem dér, hvor mennesker faktisk skal bruge dem. På Tech & Trends 2026 kan du opleve løsninger, hvor stik og forbindelser integreres elegant i mødeborde og andre møbler frem for at ende som løse kabler og stikdåser. En lille detalje i den samlede AV-løsning, men en af dem brugerne møder hver eneste dag.
Extron
Extron arbejder med teknologien bag professionelle AV-installationer og viser på Tech & Trends 2026, hvordan lyd, billede og betjening kan hænge sammen i større løsninger. Med NAV Pro AV over IP kan billede og lyd eksempelvis sendes via almindelige netværkskabler og fordeles fleksibelt mellem mange forskellige rum og skærme. De viser også løsninger til videomøder, hvor målet er at samle teknikken og gøre møderummet enkelt at bruge, selv om der ligger en mere avanceret AV-løsning bagved.
Hisense
Hisense er måske stadig et nyt navn for mange i Danmark, men internationalt er de en stor producent af displayteknologi med betydelige kræfter bag udviklingen af nye skærmløsninger. På Tech & Trends 2026 kan du opleve deres professionelle sortiment og se, hvordan teknologier fra en af verdens store skærmproducenter omsættes til løsninger til blandt andet møderum, undervisning og digital signage. Et godt sted at stifte bekendtskab med en producent, som er på vej til at fylde mere på det professionelle AV-marked.
HP
HP arbejder med hele den hybride arbejdsplads, fra den enkelte medarbejders headset til teknikken i møderummet. På Tech & Trends 2026 kan du opleve løsninger fra HP Poly, der skal gøre det lettere at høre, blive hørt og deltage på lige vilkår, uanset om man sidder i møderummet, arbejder hjemmefra eller deltager på farten. Fokus er dermed ikke kun på selve videomødet, men på at skabe en mere sammenhængende arbejdsdag på tværs af arbejdssteder.
I–L
i3
i3 udvikler interaktive touchskærme med fokus på at gøre det nemt at arbejde sammen direkte på skærmen. På Tech & Trends 2026 kan du opleve, hvordan en stor touchskærm kan fungere som både præsentationsflade og digital tavle, hvor flere kan skrive, tegne og arbejde med indholdet. Det gør løsningerne særligt relevante til undervisning, workshops og møder, hvor deltagerne skal være aktive frem for blot at kigge på en præsentation.
iiyama
iiyama har et bredt sortiment af professionelle skærme, fra klassiske displays og infoskærme til store interaktive touchskærme. På Tech & Trends 2026 kan du opleve løsninger til blandt andet møderum, undervisning, digital signage og interaktiv formidling. Bredden gør det muligt at vælge skærm efter den konkrete opgave, uanset om den primært skal vise information, bruges til præsentation eller invitere brugeren til selv at interagere med indholdet.
Jabra
Jabra er en dansk virksomhed, der kombinerer lydteknologi med et stærkt fokus på design og brugeroplevelse. På Tech & Trends 2026 kan du blandt andet opleve PanaCast Large Room Solution, der bringer Jabras videomødeteknologi ind i større møderum, samt den kompakte PanaCast U30. De viser også den nye Evolve3-serie af professionelle headsets, hvor design, komfort, god lyd og støjreduktion skal gøre headsettet til et naturligt arbejdsredskab gennem hele dagen. Fra den personlige arbejdsplads til det store møderum er den røde tråd, at teknologien skal være enkel og behagelig at bruge.
Kinovox
Kinovox viser på Tech & Trends 2026 to forskellige sider af arbejdet med god lyd. Med BEC Akustik sætter de fokus på selve rummet og på, hvordan akustiske løsninger kan dæmpe generende efterklang og skabe bedre betingelser for samtale og koncentration. De viser også Powersoft NOTA, en kompakt forstærkerløsning til professionelle lydinstallationer. Det giver mulighed for både at opleve den del af god lyd, man kan se i rummet, og den teknik, der arbejder mere ubemærket bagved.
Lenovo
Lenovo er en af verdens store producenter af compute-enheder og har med ThinkSmart en serie udviklet specifikt til videomøder og moderne møderum. På Tech & Trends 2026 kan du opleve, hvordan dedikeret møderumshardware kan gøre Microsoft Teams Rooms til en fast del af lokalet frem for noget, der afhænger af den enkelte brugers computer. Det giver en ensartet måde at starte og styre møder på og gør samtidig løsningen lettere at administrere på tværs af mange møderum.
LG
LG er en af de store producenter inden for professionel displayteknologi og viser på Tech & Trends 2026 løsninger inden for skærme og LED. Her kan du opleve forskellige måder at skabe den rigtige billedflade på, fra traditionelle professionelle displays til store, modulært opbyggede LED-skærme. Det gør LG relevant til alt fra møderum og informationsskærme til auditorier, receptioner og større visuelle installationer, hvor skærmen i sig selv kan være en markant del af rummet.
Lightpartner
Lightpartner sætter på Tech & Trends 2026 fokus på professionel belysning og på den forskel, det rigtige lys kan gøre for både mennesker og rum. Lys handler ikke kun om at kunne se, men også om at skabe stemning, fremhæve arkitektur og sikre de rigtige forhold til eksempelvis præsentationer, events og kameraoptagelser. Her kan du opleve, hvordan belysning kan tænkes ind som en aktiv del af den samlede AV-løsning.
Lintex
Bemærk: Kun i København
Svenske Lintex arbejder i krydsfeltet mellem funktion, akustik og skandinavisk design. På Tech & Trends 2026 viser de, hvordan eksempelvis skriveflader og akustiske elementer kan være en integreret del af indretningen frem for noget, der blot monteres på væggen bagefter. Det er især relevant i møde- og samarbejdsmiljøer, hvor både god akustik, mulighed for at arbejde analogt og rummets visuelle udtryk har betydning.
Logitech
Logitech er blandt de mest udbredte producenter af teknologi til videomøder og møderum. På Tech & Trends 2026 har de så dugfriske nyheder med, at vi ikke engang må afsløre dem her på siden endnu. Vil du se, hvad Logitech har på vej til møderummet, må du derfor opleve det på Tech & Trends.
M–N
Matrix Sales
Matrix Sales viser på Tech & Trends 2026 forskellige teknologier inden for professionel lyd og lys. Med Shure kan du opleve løsninger til mikrofoner og lyd i blandt andet møde- og præsentationsmiljøer, mens Auracast demonstrerer en ny måde at sende lyd trådløst direkte til kompatible høreapparater, hovedtelefoner og andre personlige enheder. Derudover sætter Matrix Sales fokus på professionelt lys og på, hvordan den rigtige belysning kan være med til at understøtte både mennesker, rum og den samlede oplevelse.
MediaConnect
MediaConnect udvikler løsninger, der gør skærme til mere end blot steder at vise information. På Tech & Trends 2026 kan du opleve løsninger til infoskærme, møderumsbooking og check-in, som hjælper medarbejdere og gæster med at finde information, lokaler og vej gennem bygningen. Samtidig kan indhold og funktioner administreres centralt, så løsningerne er lettere at holde opdaterede på tværs af organisationen.
NordicScreen
Danske NordicScreen udvikler software, der får infoskærme til at løse konkrete opgaver i hverdagen. På Tech & Trends 2026 kan du opleve løsninger til digital signage, møderumsbooking og gæsteregistrering, så skærmene både kan bruges til at formidle information, vise ledige møderum og tage imod besøgende. Fokus er på at gøre den daglige administration enkel, samtidig med at indhold og løsninger kan styres centralt på tværs af organisationen.
O–S
Panasonic
Panasonic arbejder med professionel visualisering i den store skala. På Tech & Trends 2026 kan du opleve projektorer og professionelle displays til blandt andet auditorier, større møde- og undervisningsmiljøer samt museer, events og oplevelsesinstallationer. Projektorerne åbner samtidig for kreativ brug af levende billeder på store og utraditionelle flader, hvor indholdet kan blive en del af selve rummet og oplevelsen.
Pedestal
Danske Pedestal beviser, at AV-udstyr ikke behøver ende på et anonymt sort eller gråt stativ. Med farverige og designorienterede løsninger til skærme gør de teknologien til en bevidst del af indretningen. På Tech & Trends 2026 kan du opleve, hvordan skærme kan placeres mere frit og indgå naturligt i blandt andet møderum, fællesområder, receptioner og kreative miljøer. Et anderledes bud på AV, hvor funktion og indretning får lov til at fylde lige meget.
S-connect (BrightSign)
BrightSign leverer medieafspillere, der arbejder bag skærmen og sørger for, at indholdet på en infoskærm bliver vist stabilt. Men mulighederne rækker langt videre end den klassiske informationsskærm. På Tech & Trends 2026 viser S-connect, hvordan BrightSign kan bruges til alt fra video, grafik og menuskærme til interaktive løsninger, touch, sensorer og skærmoplevelser, der reagerer på brugeren. Det gør platformen interessant til blandt andet butikker, showrooms, receptioner og oplevelsesmiljøer, hvor skærmen skal kunne mere end blot vise en fast playliste.
Samsung
Samsung spænder bredt inden for professionel displayteknologi, fra skærme til møderum og infoskærme til store, modulære LED-flader. På Tech & Trends 2026 kan du opleve forskellige bud på, hvordan skærmteknologi kan tilpasses både den klassiske AV-installation og de steder, hvor billedfladen bliver en mere markant del af arkitekturen. Det kan være alt fra møderum og receptioner til auditorier, showrooms og større visuelle installationer.
SC Sound
Bemærk: Kun i Aalborg
SC Sound arbejder med professionel lyd til installationer, hvor det ikke er nok, at lyden bare kan høres. På Tech & Trends 2026 i Aalborg kan du opleve løsninger til forskellige typer rum og anvendelser og få en snak om, hvordan højttalere, forstærkning og den øvrige lydteknik spiller sammen. Fokus er på at skabe den rigtige lydoplevelse til rummet, uanset om opgaven handler om tydelig tale, musik eller begge dele.
Sennheiser
Sennheiser viser på Tech & Trends 2026, hvordan mikrofonen kan blive mindre synlig, uden at stemmen bliver det. Med blandt andet TeamConnect Ceiling Medium Plus kan mikrofonteknologien placeres i loftet og automatisk opfange den person, der taler, så bordene kan holdes fri for mikrofoner og kabler. De viser også trådløse mikrofonløsninger til de situationer, hvor større bevægelsesfrihed er nødvendig. Fælles for løsningerne er fokus på tydelig tale og på at gøre professionel lyd lettere at håndtere i hverdagen.
SMART
SMART har arbejdet med interaktive tavler og skærme i årtier og er især stærkt forankret i undervisningsverdenen. På Tech & Trends 2026 kan du opleve, hvordan deres interaktive skærme gør det muligt at skrive, tegne, arbejde med digitalt indhold og involvere flere deltagere direkte på skærmen. Sammen med SMARTs software bliver skærmen dermed et aktivt arbejdsredskab frem for blot en stor monitor, både i undervisning og andre miljøer, hvor mennesker skal arbejde sammen omkring indhold.
Sonos
Sonos er især kendt for trådløs lyd i hjemmet, men deres løsninger kan også bruges professionelt, når musik og lyd skal fordeles enkelt på tværs af flere områder. På Tech & Trends 2026 kan du opleve, hvordan Sonos kan indgå i eksempelvis hoteller, restauranter, butikker og andre miljøer, hvor brugervenlig betjening og fleksibel lyd i flere zoner er vigtig.
Sony
Sony har årtiers erfaring med professionel billedteknologi, og på Tech & Trends 2026 kan du opleve deres BRAVIA Professional Displays. Her er fokus på høj billedkvalitet kombineret med skærme, der er bygget til professionel brug i eksempelvis møderum, undervisning, receptioner og informationsmiljøer. Sony trækker samtidig på sin brede erfaring med kamera-, film- og displayteknologi, hvor det ikke bare handler om at få et billede på skærmen, men om at gengive det så naturligt og overbevisende som muligt.
T–Y
Tonax
Tonax viser på Tech & Trends 2026 akustikløsninger fra Artnovia, hvor funktion og indretning går hånd i hånd. Akustiske paneler kan reducere efterklang og gøre det lettere at føre en samtale, men de behøver ikke ligne traditionel akustikregulering. Med forskellige former, materialer og udtryk kan løsningerne samtidig bruges aktivt i indretningen af eksempelvis møderum, kontorer og fællesområder.
Unilumin
Unilumin er specialiseret i LED-storskærme, hvor billedfladen bygges op af moduler og derfor kan skaleres til langt større størrelser end traditionelle displays. På Tech & Trends 2026 kan du komme tæt på teknologien og opleve, hvordan moderne LED kan skabe store, lysstærke og næsten sømløse billedflader. Det gør løsningerne interessante til alt fra auditorier og større møderum til receptioner, showrooms og installationer, hvor selve skærmen skal gøre et visuelt indtryk.
UNIT
UNIT er en dansk importør og distributør af professionelt AV-udstyr med et bredt sortiment inden for blandt andet signaldistribution, skærme, lyd, projektorer og tilbehør. På Tech & Trends 2026 tager de et udvalg fra deres sortiment med, så du kan gå på opdagelse i nogle af de produkter og komponenter, der får den samlede AV-installation til at hænge sammen.
Venuetec
Bemærk: Kun i Aalborg
Venuetec leverer professionelle LED-storskærme til faste installationer. På Tech & Trends 2026 i Aalborg kan du opleve udvalgte løsninger fra deres sortiment.
Yealink
Yealink har på få år etableret sig som en markant producent af videomødeløsninger, og en af styrkerne er bredden i sortimentet. På Tech & Trends 2026 kan du opleve Microsoft Teams Rooms-løsninger til alt fra det lille fokusrum til store møderum og avancerede ProAV-installationer. Det gør det muligt at tage udgangspunkt i den samme platform og brugeroplevelse, men skalere teknikken efter rummets størrelse og kompleksitet. Fra en enkel videobar til løsninger med flere kameraer, loftsmikrofoner og professionel lyd.
Tilbage til oversigt
Tilmeld dig
Tilmeld dig Tech & Trends 2026 nedenfor.


