AV CENTER tilbyder professionelt AV udstyr, projektorer, lyd, lys, streaming og scener til dit sports arrangement

AV udstyr til sportsarrangementer – vi sætter spot på dit arrangement

Store internationale arrangementer med fanzone, mediecenter til pressen og VIP-loge til særligt indbudte, er i bund og grund ikke anderledes end et nationalt mesterskab eller et klubmesterskab i breddeklubben.

Det gælder om at skabe rammerne, så udøverne kan præstere maksimalt, mens publikum følger med fra sidelinjen og føler sig godt underholdt. Uanset størrelsen på dit arrangement, kan vi være behjælpelige med AV løsninger, der løfter arrangementet et niveau op. 

Hvad kan vi hjælpe dig med?

Der er mange ting, man skal tænke over, hvis man skal holde et sportsarrangement. Vi kan være behjælpelige med alt det tekniske udstyr, der kan være med til at gøre arrangementet til en uforglemmelig oplevelse. Vi går gerne med på råd tidligt i planlægningen af dit arrangement. Ud fra de fysiske rammer, dine ønsker og behov laver vi et oplæg, der blandt andet kan indeholde:

  • Lyd/højttalere
  • Lys og dekorationsbelysning
  • Skærme og projektorer
  • Mikrofoner
  • Kameraproduktion
  • Streaming
  • Inddækning
  • Scene
  • Mobil LED skærm

Hvis du vælger os som leverandør, får du én leverandør, der tager det samlede tekniske ansvar. Men ikke nok med det, vores kreative grafiske afdeling er også gerne en aktiv medspiller, der kan hjælpe dig med det visuelle udtryk på dit næste arrangement.

Lyd til små og store sportsarrangementer

Skal dit arrangement være en succes, er det alfa og omega, at deltagerne kan høre, hvad der bliver sagt fra arrangørens side. Lydniveauet skal være behageligt, og taleforståeligheden skal være i top. Vi tilbyder udlejning af professionelle højttalersystemer, der kan dimensioneres alt efter dine behov og ønsker.  Vi sørger for, at deltagerne kan høre, hvad du siger. Til udendørs arrangementer tilbyder vi udlejning af højttalere til udendørs brug ophængt i specielle beslag, så hele pladsen bliver dækket af lyd.

Har du brug for professionel afvikling af lyden under dit arrangement, har vi både udstyret og mandskabet, der kan løfte den opgave.

Skab stemninger med kreativt lys og dekorationsbelysning til dit næste arrangement

Til sportsarrangementer kan vi, med et kreativt lysdesign før, under og efter kampen, være med til at løfte stemningen. Foregår dit arrangement udendørs og om aftenen kan vi være med til at skabe en god stemning ved at belyse bygninger og eventuelt opløbsstrækning. Vi tilbyder professionelle produkter til både facade-, scene- og lokalebelysning. Vores dygtige udlejningsteknikere programmerer lyssætningen, så den passer til dit behov.

 

Skærme og projektorer, der gør, at du kan få dit budskab ud i stort format

Vores store udvalg af projektorer til leje og tilhørende lærreder gør, at vi altid kan finde en løsning, der vil dække dine behov og ønsker. Hvis du vælger en løsning med et bredt lærred til dit arrangement, kan vi vise flere forskellige billeder på samme tid, eksempelvis resultattavle i den ene side og live billeder i den anden side. Mulighederne er mange, og vores kreative grafiske afdeling går gerne med på råd tidligt i processen, så alle dine ønsker og krav tænkes ind i løsningen.

Hvis der er mange deltagere til dit arrangement, vil det være en god ide at opsætte infoskærme i gangarealer og fanzone. På denne måde er publikum altid informeret om tidsplan, og hvad der skal ske hvornår. Vi udlejer fladskærme helt op til 98”.

Mikrofoner

Når du skal tale for en større forsamling, er det bedst for både taleren og tilhørerne, at der gøres brug af en mikrofon. Taleren kan tale i et normalt toneleje uden at skulle anstrenge sig, og tilhørerne får det fulde udbytte. Vi udlejer både headset-, clips, og håndmikrofoner.

Kameraproduktion

Nogle sportsarrangementer skal foreviges på kamera og gemmes til senere brug. Vi tilbyder udlejning af helt simple kameraer på stativ, som du selv kan betjene og større professionelle kameraopsætninger, hvor vi stiller med kamerafolk. Det, som optages, kan enten vises på storskærmene eller lagres, så du efterfølgende kan få det. Er der pressedækning til dit arrangement, deler vi gerne vores kamerasignal, så pressen også kan få de bedste billeder.

Streaming af dit arrangement ud til hele verden

Du kan også vælge at få dit arrangement streamet live ud via internettet. Det gør, at andre interesserede kan følge med i, hvad der sker, uden selv at være til stede. Du bestemmer som arrangør, om der skal være offentlig adgang, eller om man skal være inviteret og dermed have et login for at få adgang til streamingen. Hvis du holder et stort arrangement med flere forskellige lokationer, kan du også vælge at få streamet indholdet fra det ene sted ud til det andet. Modtagerne kan se det streamede på tablets, mobile enheder eller direkte på en hjemmeside på deres laptop. Det er også muligt at vise det streamede via din egen hjemmeside. Vi tager os af hele processen i forbindelse med streaming fra udstyr og opsætning til afvikling. Mødet kan efterfølgende gemmes til on-demand visning.

Inddækning

Vi kan forvandle en ellers stor og tom messehal til en intim og hyggelig lokation ved hjælp af inddækning og kreativ dekorationsbelysning af ydervæggene. Publikum vil aldrig fornemme, at arrangementet foregår i en ”stor tom hal”. Vores kreative afdeling går gerne med på råd tidligt i processen, så vi kan lave en løsning, der er helt unik for dit arrangement.

Scene

Vi bygger scener, præmiepodier og tribuner i forskellige størrelser og niveauer, og det er dine behov og ønsker, der sætter grænsen. Vores kreative grafiske afdeling udarbejder gerne uforpligtende forslag til scenografi, der vil være med til at gøre dit sportsarrangement helt unikt. Hvis arrangementet foregår udendørs, tilbyder vi udlejning af mobil scenetrailer, der nemt og hurtigt kan stilles op, der hvor du ønsker det.

Mobil LED skærm

Til udendørs arrangementer tilbyder vi leje af mobil LED skærm. Den mobile LED skærm er bygget ind i en stor trailer og kan placeres der, hvor den gør bedst gavn og skaber mest blikfang. Du kan med fordel bruge den mobile LED skærm til at vise live billeder klippet sammen med resultater mv. Hvis der er mange publikummer til dit arrangement, kan den mobile LED skærm også bruges som infoskærm, der informerer om nødudgange, toiletter eller anden praktisk information. Da det er det viste indhold, der gør skærmen interessant, kan vores kreative grafiske afdeling, i samarbejde med dig, være behjælpelige med udarbejdelse af indholdet.

Er du interesseret i at høre mere?

Ønsker du mere information om de AV løsninger vi udlejer til sportsarrangementer, er du velkommen til at kontakte os. Du er også velkommen til at besøge én af vores 5 afdelinger til en snak om dit næste arrangement. Ring i forvejen, så har vi kaffen klar.

Referencer

Udfyld nedenstående formular og du vil hurtigst muligt blive kontaktet af en AV CENTER ansat.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat