På en kampdag skal tusindvis af gæster guides, informeres og serviceres på kort tid. Kommunikation skal kunne tilpasses forskellige arrangementer, områder på stadion og situationer i løbet af dagen. Derfor ønskede Brøndby IF en mere fleksibel måde at styre kommunikationen på.
Én platform til hele stadion
AV CENTER har leveret en samlet infoskærmsløsning til Brøndby IF med mere end 100 LG-skærme fordelt ved stadionets salgssteder. Som en del af løsningen har AV CENTER bragt NordicScreen ind som softwarepartner, så indholdet kan styres centralt fra én platform og udsendes til enkelte skærme, udvalgte områder eller hele stadion.
Løsningen har erstattet en mere statisk måde at kommunikere på og giver Brøndby IF mulighed for hurtigt at tilpasse indholdet fra kamp til kamp. Menuer, priser, kampagner, praktiske informationer og live-indhold kan opdateres løbende uden manuelle udskiftninger eller lokale ændringer.
Indholdet skifter med situationen
Det Brøndby IF kommunikerer på skærmene, ændrer sig i takt med situationen og de gæster, der besøger stadion. Fra én samlet platform kan indholdet tilpasses den enkelte kamp, forskellige områder på stadion og de budskaber og produkter, der er relevante netop den dag.
Der er eksempelvis stor forskel på behovet til en søndagskamp med mange børnefamilier og en aftenkamp, hvor efterspørgslen ser helt anderledes ud. Menuer, priser og kampagner kan derfor justeres hurtigt, uden at medarbejderne skal udskifte skilte eller foretage manuelle ændringer rundt på stadion.
Indholdet kan samtidig planlægges, så forskellige budskaber vises på de tidspunkter, hvor de skaber mest værdi. Før kampstart kan skærmene vise menuer, kommercielle budskaber og praktisk information, mens udvalgte skærme automatisk skifter til livevisning, når kampen går i gang. Dermed kan kommunikationen tilpasses både tidspunktet og situationen uden manuelle ændringer.
Daniel Widell, Head of IT hos Brøndby IF, oplever en markant forskel i mulighederne for at tilpasse kommunikationen fra kamp til kamp: "For os er der en kæmpe forskel på, hvad vi sælger på de forskellige kampdage. Er det en søndag kl. 16, er det måske flere børnerelaterede produkter, der skal promoveres. Til en aftenkamp er det nogle andre typer produkter. Før kampen viser skærmene produkterne og måske kommercielle reklamer. Når kampen så starter, skifter nogle af skærmene om til et live-signal."
En løsning der kan udvikle sig
For Brøndby IF handlede valget af softwareplatform ikke kun om de funktioner, der var behov for her og nu. Det var også vigtigt at vælge en løsning, der løbende kan udvikles i takt med klubbens behov, og hvor både support og sparring er tæt på.
Det vi bruger infoskærmene til i dag, er måske kun halvdelen af, hvad vi kommer til at bruge dem til om få år.Daniel Widell, Head of IT Brøndby IF
Samarbejdet mellem Brøndby IF, AV CENTER og NordicScreen gør det muligt løbende at videreudvikle løsningen, efterhånden som nye ønsker og behov opstår. Det giver en fleksibel platform, som kan udbygges over tid og følge organisationens udvikling frem for at sætte begrænsninger.
Driftssikkerhed når det gælder
På Brøndby Stadion er infoskærmsløsningen blevet et forretningskritisk system på kampdage. Belastningen er koncentreret omkring relativt få, men intensive perioder, hvor både skærme, software og den bagvedliggende infrastruktur skal fungere stabilt fra første til sidste fløjt.
Når tusindvis af gæster besøger stadion på samme tid, er der ikke plads til nedetid eller tekniske udfordringer. Driftssikkerhed var derfor et afgørende krav til den samlede løsning.
Daniel Widell, Head of IT hos Brøndby IF, fortæller: "Vi har måske 25-27 kampe om året, og der bliver det her efterhånden også et kritisk system for os. Det er her, vi skal tjene vores penge. Derfor er det vigtigt, at det er udstyr og partnere, som kan stå inde for løsningen og forstår, hvad Brøndby er for en type kunde. Det peaker i få perioder, hvor det bare skal køre."
Fra tanke til handling
Den centrale styring giver Brøndby IF mulighed for at tilpasse kommunikationen med det samme. Det gælder både kommercielle budskaber, dynamisk prissætning, praktisk information og sikkerhedsrelateret kommunikation.
Nu er teknikken ikke længere nogen begrænsning.Martin Sahlertz, Chief Commercial Officer Brøndby IF
For Brøndby IF betyder det, at idéer hurtigere kan omsættes til handling, samtidig med at skærmene kan bruges mere aktivt til både at understøtte fanoplevelsen og øge salget i boderne.
Martin Sahlertz, Chief Commercial Officer hos Brøndby IF, fortæller: "Uanset om det har et kommercielt eller sikkerhedsmæssigt formål, kan vi gå fra tanke til handling og kommunikere det budskab, vi ønsker, når vi ønsker det. Det giver os mulighed for at handle hurtigt på tværs af hele stadion. Nu er teknikken ikke længere nogen begrænsning."
Klar til fremtidens behov
Infoskærmsløsningen har givet Brøndby IF en fleksibel platform, der gør det muligt at samle kommunikation, drift og kommercielle budskaber i én løsning. Samtidig er fundamentet lagt for løbende at udvikle løsningen i takt med klubbens behov.
Ønsker du at høre mere om, hvordan en infoskærmsløsning kan skabe værdi i netop din organisation, er du altid velkommen til at kontakte AV CENTER.
Kontakt os
Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.