Lysfest Haderslev

Lørdag d. 4. maj markerede den traditionsfyldte Lysfest på Haderslev Kaserne Danmarks Befrielse i 1945. Lysfesten er fortællingen om aftenen, hvor mørklægningsgardinerne blev revet ned og befolkningen satte levende lys i vinduerne for at glæde sig over befrielsen.

Bag årets markering stod sanger/sangskriver Helene Blum, komponisten/violinisten Harald Haugaard, Haderslevs Domsogns Pigekor og Slesvigske Musikkorps. De mere end 10.000 publikummer i kasernegården blev ført gennem en musikalsk rejse under temaet ”Et øjebliks stilhed”. I sin anmeldelse af arrangementet skriver Inge Rogat Møller fra JydskeVestkysten ”Som altid med Slesvigske Musikkorps var musikken sublim, og med pigekoret blev der i år skabt et flot lydtæppe, der gik direkte i hjertet.”

AV CENTERs udlejningsafdeling var ansvarlige for hele produktionen inklusiv det komplette showdesign, der med lys, lyd, pyroteknik og røg satte stemningen for en både smuk og dramatisk aften.

Belysning af den 120 meter lange og 30 meter høje kasernebygning

En central og markant del af showet var den 120 meter lange og 30 meter høje kasernebygning, hvor der i dagens anledning var sat levende lys i alle vinduer og som en del af showet blev bygningen naturligvis også belyst. Den omfattende lyspakke bestod af mere end 190 lamper, hvoraf alle lamper, der var placeret udendørs, naturligvis var IP66 godkendte. Lyspakken bestod af:

  • 48 stk. Elation Prosys Hybrid skyspots
  • 38 stk. SGM G-7 spots
  • 20 stk. Robe MMX spot
  • 24 stk. Robe 600 Wash
  • 10 stk. SGM P-10
  • 30 stk. SGM P-6
  • 26 stk. SGM P-5

Alt i alt blev der brugt 12 DMX-universer til at forbinde de mange lamper.

Pyroteknik

For at sætte stemningen, blev der under showet også benyttet pyroteknik. Pyroteknikpakken bestod af:

  • 10 stk. Magicfx Stageflames
  • 2 stk. Look Viper Fot machine
  • 10 stk. Smokefactory Tour Hazer II Fog machine

 

Meyer Sound PA, Sennheiser System 6000 mikrofoner og DPA headsets

Lyd-delen af showet bestod af et Meyer Sound PA, hvor der blev brugt:

  • 24 stk. Meyer Sound Leopard
  • 12 stk. Meyer Sound 900-LPC
  • 6 Stk. Meyer Sound UPJ

Den store udfordring rent lydmæssigt var det meget brede og ikke særligt dybe område, der skulle dækkes med lyd. Samtidigt var man ikke interesseret i af have synlige højttalertårne stående foran kasernebygningen. Løsningen blev at placere højttalerne helt ude ved bygningens kant og derfra dække pladsen med lyd. Front- og monitorlyd blev afviklet på 2 Yamaha CL5 pulte.

Mikrofonløsningen til showet var Sennheiser system 6000 med Sennheiser SL1 headsets til pigekoret og DPA 4099 clips til orkesteret. I alt blev der brugt 40 trådløse kanaler. Da Slesvigske Musikkorps og pigekoret var en del af indmarchen var det vigtigt, at alle var udstyret med trådløse mikrofoner, så man hurtigt efter indmarch kunne gå i gang med showet og dermed minimere ventetiden for publikum.

Kamera og storskærmsproduktion

For at de mere end 10.000 publikummer kunne følge med, var der i hver ende af kasernegården placeret mobile LED storskærme. Kameraproduktionen til de mobile LED storskærme bestod af 3 kameraer.

 

25 teknikere i 3 dage til opbygning

Hele showet blev bygget op af 25 teknikere henover 3 dage, og showet blev afviklet af 8 afviklingsteknikere.

Kontakt dit lokale AV CENTER, hvis du vil have inspiration til dit næste arrangement.  

Links

Læs JydskeVestkystens reportage fra showet

Udfyld nedenstående formular og du vil hurtigst muligt blive kontaktet af en AV CENTER ansat.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat