Gør Teams til et lige så naturligt værktøj som mus og tastatur

Med Lenovos ThinkSmart View har du et dedikeret produkt til at håndtere Microsoft Teams på din personlige arbejdsplads. Læs hvordan det kan øge din effektivitet nedenfor.

Microsoft Teams bliver for flere og flere et helt naturligt valg når de skal holde videomøder (internt såvel som eksternt) eller hurtigt afklare simple spørgsmål hos deres kolleger via chat-funktionen. I takt med at flere ønsker at benytte Teams, giver det også mening at se på hvordan vi bedst understøtter platformen hardwaremæssigt.

Hvad er ThinkSmart View?

ThinkSmart View er Lenovos bud på et dedikeret Teams-produkt til dit personlige desktop-setup. ThinkSmart View har indbygget skærm, kamera, højttaler og mikrofon, og kan stå horisontalt eller vertikalt på skrivebordet ved siden af din skærm. ThinkSmart View kan også anvendes i de små mødelokaler til 1-2 personer, som en nem måde til også at skabe videomøde-faciliteter der på.

Det er muligt at tilslutte dit eget headset, hvis du eksempelvis sidder i et åbent kontormiljø, eller blot foretrækker dette over den indbyggede højttaler.

Se her hvordan ThinkSmart View opsættes og anvendes:

 

Fordelene ved ThinkSmart View

Den overordnede fordel ved ThinkSmart View er, at du gør vejen til Teams' muligheder kortere, mens de mere konkrete fordele er:

  • Bedre mødelokalekapacitet da flere møder kan klares ved skrivebordet.
  • Altid klar når du har brug for det.
  • Integration til din Office-konto, så du kan se din kalender og have et overblik over din arbejdsdag, og med et enkelt tryk deltage i møderne.
  • Bedre lyd for både dig og dine modtagere med indbygget mikrofon og højttaler.
  • Arbejd effektivt på din computer sideløbende med dit videomøde på ThinkSmart View-skærmen.

Fra planlagt til det impulsivt

Når man som virksomhed lykkes med at få implementeret brugen af videomøder, så det for medarbejderne bliver lige så naturligt som et telefonopkald, så opnår man en anden gevinst. Nemlig at videomøder ikke længere kun fungerer som noget, man indkalder folk til, som vi kender det fra det konventionelle møde, men også som noget man benytter impulsivt kollega og kollega imellem.

Og hvorfor er det positivt? Det er det af flere årsager. I sammenligning med telefonopkaldet, muliggør videomødet også en aflæsning af kropssprog og ansigtsmimik, og kan alene af den grund spare os for misforståelser. Sammenligner vi med det fysiske møde, opleves det impulsive videomøde typisk som mere uforpligtende, og mere naturligt at afslutte så snart formålet med mødet er opnået.

Kontakt os og få inspiration

Selv om fysiske møder og telefonsamtaler ikke forsvinder, så er der ingen tvivl om at vi kommer til at se flere og flere videomøder. Og jo bedre vi er til at udnytte og understøtte de muligheder, desto større er chancen for at din virksomhed drager størst mulig fordel af teknologien.

Hvis du er blevet nysgerrig på ThinkSmart View eller andre muligheder, så ring til os eller kontakt os via nedenstående formular. Vi står også til rådighed for en online demonstration.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat