Brug for hjælp til dit AV udstyr?

Kontakt dit lokale AV CENTER som sidder klar til at hjælpe dig videre:

København: 70 20 17 99
Odense: 70 20 29 55
Kolding: 75 53 60 00
Aarhus: 70 20 98 05
Aalborg: 70 20 29 99
Cinema: 57 82 08 68

Afløseren til en af de mest solgte videobarer er klar - Poly Studio V12

Poly Studio V12 videobaren er klar til at tage over for Poly Studio USB og er et oplagt valg til mindre mødelokaler, der skal bruges til videomøder.

Afsnit i artiklen

Da Covid-19 var på sit højeste, opstod der et akut behov for løsninger, der gjorde det nemt og hurtigt at afholde videomøder. Ét af de mest populære svar dengang var Poly Studio USB – og nu er HP Poly klar med den naturlige afløser: Poly Studio V12.

Vores UC specialist Nicklas Kristjansson havde i den forbindelse en rigtig god snak med Lars Berlau fra HP Poly om Poly Studio V12, som du kan se nedenfor.

Se UC Specialist Nicklas Kristjanssons snak med Lars Berlau fra HP Poly om Poly Studio V12 (husk lyd).

Forbedret kamera

Der er sket en del, siden den oprindelige Poly Studio USB blev lanceret – så det kommer næppe som en overraskelse, at hardwaren i Poly Studio V12 har fået et markant løft.

Kameraet er helt nyt og byder på en opgradering fra 8 til 20 megapixels, samtidig med at synsfeltet (field of view) er udvidet til 120 grader. Resultatet er et skarpere og bredere billede, som bedre indfanger rummet og deltagerne.

Poly Studio V12 er desuden udstyret med fire indbyggede mikrofoner, der kan opfange tale i en radius på op til 4,5 meter. Det gør modellen ideel til mindre mødelokaler, hvor der stadig stilles krav til både lyd og billedkvalitet.

Poly Studio V12 er et oplagt valg i de mindre mødelokaler.
1 af 6

Sammenhæng i design

For dem, der i forvejen kender HP Poly’s øvrige videobarer, vil det være tydeligt, at Poly Studio V12 er designet i samme stil som resten af serien.

Det betyder ikke bare et visuelt løft i sig selv – det giver også større virksomheder mulighed for at skabe en ensartet designlinje på tværs af mødelokaler. Uanset rummets størrelse er det nu enkelt at opnå visuel sammenhæng med både Poly Studio V52 og V72, som dækker alt fra små til store møderum.

1 af 6

Fleksibel løsning

Poly Studio V12 giver dig fleksibiliteten til både at tilslutte via din egen computer (bring-your-own-device) og til at bruge videobaren som dedikeret møderumsløsning til Microsoft Teams Rooms eller Zoom Rooms.

Også strømtilslutningen er fleksibel: Du kan enten bruge en almindelig USB-strømforsyning eller lade videobaren få strøm direkte via netværkskablet (PoE).

Se, mærk og prøv i virkeligheden

Vi anbefaler altid, at du oplever produkterne i praksis. Derfor er du meget velkommen i vores showrooms, hvor du kan få mulighed for at afprøve både HP Poly’s løsninger og en bred vifte af andre produkter.

Har du spørgsmål, eller vil du booke et besøg, er du altid velkommen til at kontakte os via formularen nederst på siden.

Kontakt os

Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat