Brug for hjælp til dit AV udstyr?

Kontakt dit lokale AV CENTER som sidder klar til at hjælpe dig videre:

København: 70 20 17 99
Odense: 70 20 29 55
Kolding: 75 53 60 00
Aarhus: 70 20 98 05
Aalborg: 70 20 29 99
Cinema: 57 82 08 68

Umbraco.Web.PublishedCache.NuCache.Property

Lys til streaming

Tag næste kvalitetsskridt i din streaming med lys.

Selv med en ret lille investering kan du tage din streaming til næste niveau, ved at tilføje lys. Med nogle få gode råd kan du komme enormt langt, og det er heldigvis meget nemmere end de fleste tror.

Nedenfor kan du læse lidt mere om de muligheder du har, og vi står naturligvis til rådighed for spørgsmål omkring både lys til streaming og streaming generelt.

Kom godt i gang med lys

For at komme godt i gang med lys, er det klogt at benytte en standardmetode som 3-punktsbelysning. 3-punktsbelysning anvendes blandt andet til produktion af video, film, stillfotografering og teater. Principperne bag 3-punktsbelysning er at du benytter 3 separate positioner til at oplyse motivet. Med de tre positioner kan du oplyse motivet, samtidig med at du kan styre de skygger, der frembringes ved direkte belysning.

De 3 positioner er følgende:

  • Key light
    Er ofte placeret til højre eller venstre for kameraet, i en vinkel på ca. 45 grader hertil. Lyset kommer ofte oppefra i en vinkel på ca. 45 grader. Denne lampe er det primære lys, som sætter rammerne for resultatet. Ca. 100 % output.
  • Fill light
    Er ofte placeret på modsatte side af Key light, i forhold til kamera, gerne en smule lavere. Denne lampe bløder det primære lys op, og reducerer skyggerne heraf. Ca. 50 % output.
  • Back light
    Kommer bagfra. Gerne i 180 grader i forhold til Key light, og i samme højde. Denne lampe får det belyste motiv til at træde frem fra baggrunden, og skaber dybde og dimension. Ca. 20 % output.
Belyst Objekt

Den korrekte lyssætning giver dig et perfekt oplyst motiv. Ved at eksperimentere lidt med ovenstående principper kan du komme rigtig langt.

Lysets farvetemperatur

Farvetemperatur for en lyskilde er et udtryk for, hvordan vi oplever lyset, om det virker ”varmt” eller ”koldt”. Ved at have fokus på dette, kan du sikre at lyset er med til at skabe den rette stemning.

Kelvin Farvetemperatur Skala

Skalaen for farvetemperatur, går fra 0 til ca. 11.000 og angives i Kelvin grader (K). Lyskilder med et lavt antal Kelvin grader oplever vi som varme, og jo højere farvetemperatur,
des koldere opfatter vi lyset. Eksempelvis er et stearinlys på ca. 1.200K, en glødepære på ca. 2.700K, en halogen lyskilde ca. 3.000K og dagslys imellem 5.000K & 11.000K.

LED lamper fås med både fastsat farvetemperatur og justerbar farvetemperatur. 

Hvilket udstyr har jeg brug for?

Hvilket udstyr du har brug for, handler også om hvilke ambitioner du har for din streaming. Derfor vil vi normalt altid anbefale at du tager fat i os, så vi kan tage en snak om hvilke forventninger du har til din streaming.

Forskellige Løsninger Med Lys Til Streaming

Vi kan både hjælpe dig med et transportabelt eller fastmonteret lys-setup. Vælger du en transportabel løsning giver det dig naturligvis større muligheder for at kunne flytte løsningen hen hvor du har brug for den, mens et fastmonteret lys-setup med en nøjagtig kalibrering på sin specifikke placering, kan give en stor sikkerhed for en god lyssætning.

Derudover kan et element som brugervenlighed også være vigtigt, så det sikres at balancen mellem funktionalitet og betjeningsvenlighed, er på netop det niveau der gør at du får mest ud af udstyret.

Kom godt videre med lys og streaming

Lad os rådgive dig så du kan komme godt videre med lys og streaming. Vi sammensætter en pakke som passer præcis til dine behov. Ring eller skriv til os via nedenstående formular.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat