Brug for hjælp til dit AV udstyr?

Kontakt dit lokale AV CENTER som sidder klar til at hjælpe dig videre:

København: 70 20 17 99
Odense: 70 20 29 55
Kolding: 75 53 60 00
Aarhus: 70 20 98 05
Aalborg: 70 20 29 99
Cinema: 57 82 08 68

Umbraco.Web.PublishedCache.NuCache.Property

Højttalere

Når lokalet skal udstyres med højttalere er det vigtigt at finde en løsning der opfylder de krav lokalet stiller. Det er naturligvis vigtigt at højttalerne er proportioneret til lokalets størrelse, og kan spille i en passende kvalitet. Men derudover kan andre faktorer som design og tilpasningsmuligheder være afgørende.

Afsnit i artiklen

Nedenfor har vi samlet nogle typiske højttaler-typer, som du kan læse mere om.

Væghøjttalere

Væghøjttalere er den mest gængse højttaler-type, der som navnet angiver monteres på væggen og tilsluttes en forstærker eller købes som aktive højttalere.

Specialmalet højttaler som matcher farven på væggen.
1 af 6

Som førnævnt er det vigtigt at højttalerne passer til det lokale de skal fungere i, og har du eksempelvis et langt lokale, kan det være en god ide at benytte det der kaldes en linearray-højttaler, som er en højere højttaler, der kan kaste lyden længere. Det kunne bl.a. være i en kirke som det ses på billedet nedenfor.

Indfarvet linearray-højttaler i kirke.
1 af 6

Selv om højttaleren placeres på en væg, er det muligt at vælge en diskret model, som ikke skæmmer fx et traditionelt indrettet lokale. På nogle højttaler-modeller kan det også være en mulighed at få specialmalet højttaleren, så den eksempelvis er samme farve som væggen bagved (se bl.a. de to foregående billeder).

Derudover er der en række højttalere som benyttes til helt specifikke formål, som subwooferen der benyttes til at dække det dybere toneområde som en mindre højttaler typisk vil have svært ved at dække, eller soundbaren som benyttes i samspil med tv, for at løfte den ofte relativt kritisable lyd der er i selve tv'et.

Loftshøjttalere

En anden type højttaler er loftshøjttaleren, der indbygges i selve loftet, således at det blot er højttaler-gitter, som er synligt.

Indbyggede højttalere som skjules i loftet.
1 af 6

Det er en rigtig god måde at skjule sine højttalere på, og kan ligeledes være en god måde at få dækket et helt lokale lydmæssigt.

Kunder der vælger loftshøjttalere lægger ofte vægt på, at løsningen er så diskret som muligt, og bryder mindst muligt med lokalets æstetiske udtryk. Loftshøjttalere er særdeles velegnede til baggrundsmusik. Derfor er det også et yndet valg til eksempelvis hotelreceptionen eller restauranten, men anvendes også i både mødelokaler, kantiner og andre steder.

En anden type loftshøjttaler kunne være pendel-højtalere, som i stedet for at blive indbygget i loftet, blot hænger fra loftet på samme måde som en lampe. Det er en fordel når der er højt til loftet, eller hvis loftet har et industrielt/ufærdigt loft, som tit ses i for eksempel forretninger.

Bose pendelhøjttaler som hænger fra loftet.
1 af 6

Udendørshøjttalere

Nogle forhold stiller særlige krav til højttalerne. Det gør sig eksempelvis gældende når du ønsker udendørs højttalere. Her er det vigtigt at højttalerne er gearet til det omskiftelige danske vejr, der som bekendt byder på alt fra minusgrader til regn til bagende sol.

Udendørshøjttalere der tåler vind og vejr.
1 af 6

Vi rådgiver og finder en løsning uanset behovet

Vi støder på mange forskellige behov, og der er sjældent to løsninger der er ens. Det vigtigste at holde sig for øje er dog, at det er lokalet/området der først og fremmest stiller nogle krav. Skal du til eksempel have opsat højttalere i en svømmehal, skal du være opmærksom på fugt og klor, som kan have betydning for hvilke højttalere du bør vælge. Det samme kan siges for en hel række andre tilfælde, der stille særlige krav til højttalernes hårdførhed.

Vi sidder klar til at rådgive dig/jer om de forskellige højttalerløsninger, og til at finde den helt rigtige løsning. Når vi skal vurdere lokalet vil vi oftest foretrække et fysisk møde, men er naturligvis også til rådighed for et indledende online videomøde, hvis dette foretrækkes.

Se casestories med højttalere

Kontakt os

Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat