AV CENTER inviterer offentlige indkøbere og beslutningstagere til en formiddag med fokus på AV-løsninger, der kan indkøbes via SKI-aftalerne. Vi er godkendt leverandør på alle relevante offentlige SKI-aftaler inden for AV-udstyr og eneleverandør på SKI-aftale 50.70, og giver et samlet og praksisnært indblik i de løsninger, der er tilgængelige for det offentlige.
På dagen præsenterer AV CENTERs produktspecialister konkrete AV-løsninger, som kan indkøbes direkte via SKI-aftalerne. Deltagerne inddeles i mindre grupper, så alle kommer hele vejen rundt og får mulighed for dialog og sparring med hver specialist. Fokus er på praktisk anvendelse, korrekt implementering og inspiration til, hvordan AV-løsninger bedst understøtter hverdagen i offentlige organisationer.
Hvorfor deltage?
Arrangementet giver dig et klart overblik over de AV-løsninger, der er tilgængelige via SKI-aftalerne, og hvordan de kan anvendes i praksis. Du får mulighed for at stille spørgsmål, få sparring på konkrete behov og hente inspiration til kommende AV-projekter. Samtidig bliver du klogere på, hvilke SKI-aftaler der er relevante i forskellige situationer, så du kan træffe de rigtige valg inden for gældende indkøbsrammer.
Program for formiddagen
Arrangementet afholdes fra kl. 9.00 til 11.30 og er struktureret, så der både er plads til faglige oplæg, dialog og hands-on erfaring med løsningerne. Formiddagen indledes med en kort velkomst, hvorefter deltagerne roterer rundt mellem produktspecialisterne i fem runder.
Dagen afsluttes med fælles afrunding samt tid til spørgsmål og mulighed for at se løsningerne på nært hold.
Mød produktspecialisterne
På dagen vil du få tid med en række af vores egne produktspecialister, som hver især tager sig af et spændende område på dagen.
![]() |
Martin Lucas LED-storskærmsløsninger Martin Lucas er en af de mest erfarne specialister i Danmark inden for LED-storskærmsløsninger. Med dyb teknisk indsigt i LED-teknologi og lysforhold rådgiver han om valg og anvendelse af LED-løsninger med fokus på visuel kvalitet, drift og praktisk brug i det konkrete rum. |
![]() |
Nikolaj Thaysen Touchskærmsløsninger Nikolaj Thaysen er specialist i touchskærmsløsninger og uddannet skolelærer. Som uddannelseschef i AV CENTER kombinerer han teknisk indsigt med dyb forståelse for undervisningssituationer og rådgiver om touchløsninger, der understøtter formidling, samarbejde og læring i praksis. |
![]() |
Martin Salomonsen Trådløs deling af indhold Martin Salomonsen er specialist i trådløs deling af indhold og har erfaring fra undervisning på universiteter. Han kombinerer stærk teknisk forståelse med fokus på brugervenlighed og rådgiver om løsninger, der fungerer i praksis i både møde- og undervisningsmiljøer. |
![]() |
Peter Lorentzen Mødebooking- og infoskærmsløsninger Peter Lorentzen er specialist i infoskærms- og mødebookingsløsninger og har erfaring som gymnasielærer. Han rådgiver om valg af platform og løsning ud fra den konkrete anvendelse og hjælper organisationer med at finde den opsætning, der giver mest mening i hverdagen. |
![]() |
Nicklas Kristjansson Teams- og UC-løsninger Nicklas Kristjansson er specialist i online videomøder og UC-løsninger og har selv arbejdet med programmering og teknisk implementering. Med indgående kendskab til platforme og produkter rådgiver han om videomødeløsninger, der er stabile, skalerbare og lette at drifte. |
Tid og sted
Arrangementerne afholdes i AV CENTERs afdelinger i København, Odense, Aarhus og Aalborg - alle steder i tidsrummet fra kl. 9:30-11:00.
Arrangementerne afholdes på følgende datoer:
- København: tirsdag d. 17. marts
- Odense: onsdag d. 18. marts
- Aarhus: tirsdag d. 24. marts
- Aalborg: onsdag d. 25. marts
Det er gratis at deltage. Vi byder velkommen med en croissant og kaffe og slutter formiddagen af med lækre sandwiches samt tid til netværk og afrunding.
Tilmeld dig
Udfyld formularen nedenfor for at tilmelde dig vores SKI-arrangement.




