Rude Strand Højskole er kendt for sine inspirerende kurser inden for musik, filosofi, bevægelse og kreative fag. Højskolen tiltrækker kursister fra hele landet, der søger fordybelse og fællesskab i naturskønne omgivelser ved Kattegat.
For at styrke formidlingen og de mange aktiviteter i den nye multisal har højskolen valgt en omfattende AV-løsning fra AV CENTER. Løsningen sikrer optimal lyd- og billedkvalitet til både undervisning, sang, koncerter og foredrag.



Den skræddersyede AV-løsning består af: En imponerende 3,60 meter bred LED-storskærm, der sikrer skarpe billeder og fleksibilitet til forskellige arrangementer. En kraftfuld højttalerløsning med MA12-højttalere og subwoofere fra BOSE Professional, der giver fyldig og klar lyd i hele lokalet.
Trådløse mikrofoner fra Sennheiser, sikrer optimal taleforståelighed og en Catchbox-løsning – en kastbar mikrofon, gør det let og sjovt for publikum at stille spørgsmål samt at deltage i debatter.
Al teknik i den nye multisal styres nemt fra et vægmonteret Crestron betjeningspanel.
Med denne AV-løsning er Rude Strand Højskole sikret et moderne og brugervenligt setup, der understøtter højskolens pædagogiske og kulturelle aktiviteter.
Kontakt os
Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.