Gennem mange år har AV CENTER i Odense været samarbejdspartner og leverandør til Odense Sport og Event, der er selskabet bag superligaholdet OB. Senest har vi været rådgiver og leverandør af nye LED storskærme til Nature Energy Park samt leverandør af AV-løsninger til OBs nye superligahus ved træningsfaciliteterne i Ådalen.
Superligahus til OB
Siden 1968 har OB haft til huse i Ådalen i det centrale Odense. Gennem mange år har der været et ønske om en opgradering af faciliteterne, det er nu sket med etableringen af et nyt superligahus.



Huset på over 800 m2 rummer trænerkontorer, omklædningsfaciliteter, taktikrum, fitnesslokale samt kontorer til administrative medarbejdere.
Med det nye superligahus i Ådalen har OB skabt et moderne træningsmiljø med topmoderne faciliteter til klubbens superligatrup. Vi har til superligahuset været rådgiver og totalleverandør af AV-løsningerne, der blandt andet tæller:
- Skærme med mulighed for trådløs tilslutning i Players Lounge, omklædningsrum og mødelokaler
- Interaktiv touchskærm fra Clevertouch til taktiklokalet
- Højttalerløsninger i omklædningsrum og fitnessrum
LED storskærme til Nature Energy Park
I forbindelse med sommerpausen har vi været behjælpelige med udskiftning og opgradering af LED storskærmene på Nature Energy Park, hvor OB spiller sine hjemmekampe.



De to nye LED storskærme er på 46 m2 stykket (svarende til ca. 410”), pixelpitch på 8 mm og en lysstyrke på hele 6000 nits.
Kontakt os
Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.