Jammerbugt Idrætscenter har gennemgået en stor forvandling, hvor faciliteterne er blevet opgraderet for at skabe endnu bedre rammer for sport og events. En af de markante forbedringer er installationen af to LED-storskærme, leveret og monteret af AV CENTER.
LED i opvisningshallen
I den nye opvisningshal har AV CENTER installeret en 6 meter bred LED-storskærm, der sikrer et skarpt og dynamisk billede til alle former for sportsbegivenheder og stormøder. Skærmen giver ikke blot publikum en forbedret oplevelse, men skaber også en platform for eksponering af sponsorer og reklame for kommende arrangementer. LED-teknologien sikrer en energieffektiv og fleksibel løsning, der kan tilpasses forskellige behov.
I Idrætscentrets fællesområde er der også blevet plads til en LED-frise, på trods af begrænset vægplads ved den ønskede placering. LED-skærmene opbygges nemlig af en række mindre moduler, og kan således sættes sammen, så det formatmæssigt passer ind i omgivelserne. I dette tilfælde er frisen 4 meter bred.
Fokus på facaden
På idrætscenterets facade er der opsat en 5,8 meter bred LED-skærm, der fungerer som en iøjnefaldende infoskærm. Her kan forbipasserende og gæster få information om kommende events i høj kvalitet.
LED-storskærme er fremtidens løsning til idrætshaller, da de ikke alene sikrer en markant forbedret visuel oplevelse, men også åbner op for nye kommercielle muligheder. Med muligheden for at vise reklamer, sponsormateriale og eventopslag i høj opløsning og med stor fleksibilitet er teknologien en oplagt investering for moderne idrætsfaciliteter.
Kontakt os
Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.