Brug for hjælp til dit AV udstyr?

Kontakt dit lokale AV CENTER som sidder klar til at hjælpe dig videre:

København: 70 20 17 99
Odense: 70 20 29 55
Kolding: 75 53 60 00
Aarhus: 70 20 98 05
Aalborg: 70 20 29 99
Cinema: 57 82 08 68

Umbraco.Web.PublishedCache.NuCache.Property

Hotel Koldingfjord

AV CENTER har i mange år været fast tilknyttet som leverandør af professionelle AV løsninger og vi har gennem årene været leverandør til de løbende renoveringer, der i dag gør, at Hotel Koldingfjord fremstår som et topmoderne hotel og konferencested.

Afsnit i artiklen
Vi er nået i mål til aftalt tid og økonomi, takket være et forbilledligt samarbejde med AV CENTER.
Peder J. Madsen Adm. direktør, Hotel Koldingfjord

Den seneste renovering der fandt sted henover sommeren, foregik i de to store konferencesale – Bøge- og Magnoliesalen. Faktisk skete renoveringeni ekspresfart fra starten af juni og til midten af august, hvor konferencesalene igen var klar til drift.

Den store renovering kunne kun lade sig gøre, fordi der har været et godt samarbejde mellem Hotel Koldingfjord og leverandørerne. Adm. direktør for Hotel Koldingfjord Peder J. Madsen siger "Vi har brugt de leverandører vi kender – herunder ikke mindst AV CENTER, som vi har brugt til alt vores AV i mange år. De blev inddraget meget tidligt i processen og holdt selv meget tidligt møde med elektrikeren, da det var hensigtsmæssigt, at der sammen med elektrikerens rør til elkabler også blev trukket rør til AV udstyret."

En af konferencesalene hos Hotel Koldingfjord.
1 af 6

Tillid til leverandøren

Et andet vigtigt element for Hotel Koldingfjord har været tillid til de leverandører, der var med i projektet. Eksempelvis fik Hotel Koldingfjord blot et overslag og ikke en fast pris på løsningerne, Peder J. Madsen siger "Det handler om, at vi stoler på, at det overslag leverandøren har givet holder og prisen ikke bliver meget højere end, vi har aftalt, med mindre vi beder om ændringer undervejs. Det har holdt hele vejen, og derfor er det gået rimeligt smertefrit."

Funktionelle, fleksible og topmoderne konferencerum

Målet med renoveringen var at få to konferencesale, der selvom de ikke kan slås sammen, til at fungere sammen. Dette er løst ved at lyd- og billedsignal kan sendes fra det ene lokale til det andet. Det betyder, at man nu kan huse 500 konferencegæster.

Bøgesalen der er den lille, af de to konferencesale, er fleksibelt i den henseende, at lokalet kan orienteres på både langs og tværs. Derfor er der installeret to motoriserede lærreder, der når de ikke er i brug, er skjult i loftet.

Motoriseret projektorlærred som nemt kan skjules, når det ikke er i brug.
1 af 6

I den større Magnoliesal har man valgt at orientere lokalet, så man sidder på den korte led og ikke på langs ned gennem lokalet. For at give alle det bedste udsyn, blev der valgt en løsning med 2 motoriserede lærreder, der når de ikke er i brug, er skjult i loftet.

Til at vise billede på lærrederne er der i begge lokaler installeret lysstærke SONY og Panasonic projektorer.

1 af 6

Signaldistribution med Crestron Digital Media og HDBaseT

Al distribution af signal til betjening, billede og lyd foregår i højestekvalitet med Crestron Digital Media kabel direkte i projektoren via HDBaseT, det betyder, at der fra kilden kun går et kabel.

Nem og brugervenlig betjening

Al betjening af lys (både loft- og scenebelysning), lyd og AV udstyr i de to konferencesale foregår via et Crestron betjeningssystem med 7,5” touchpaneler monteret på væggene. For størst mulig fleksibilitet kan salenes udstyr også Crestron styres via en iPad, som man kan tage med rundt i lokalet.

Betjening via touchskærm - i dette tilfælde en iPad, som nemt kan tages med fra det ene lokale til det næste.
1 af 6

Højttalere gemt i loftet

Da lokalerne er fleksible med hensyn til indretning og opstilling var det et ønske, at der ikke blev ophængt højttalere på væggen, da dette ville begrænse fleksibiliteten. I stedet er der installeret en JBL High Ceiling højttalerløsning med indbygningslofthøjttalere og indbygningssubwoofere.

Eftersom at både lærreder og højttalere er skjult i loftet, ligner rummene ikke traditionelle konferencesale, om dette siger Peder J. Madsen "Da vi indimellem også bruger rummene til andet end konference og møder – for eksempel fester, er det rart at rummene kan forvandles, så de ikke ligner en konferencesal. Derfor er der ingen højttalere på væggene og de to lærreder kan køres helt op i loftet og gemmes".

Et forbilledligt samarbejde

Om samarbejdet og de leverede løsninger siger Peder J. Madsen "Vi har på Hotel Koldingfjord været igennem en meget koncentreret proces omkring udvidelse af vores konferencefaciliteter. En meget kort byggeperiode hen over sommeren. Vi er nået i mål til aftalt tid og økonomi, takket være et forbilledligt samarbejde med AV CENTER. AV CENTER har været med tidligt i processen og har deltaget aktivt i udviklingen af de ny faciliteter."

Kontakt os

Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat