Ønsket fra kunden var en firmafest, hvor hygge, godt samvær, god mad og drikke samt musikken var i højsædet. Vores kreative afdeling gik i dialog med Welcome og kunden og kom op med et design, der matchede kundens ønsker.
Efter en lille uges opbygning, blev det endelig lørdag og de mange gæster ankom fra hele landet. Alle blev budt velkommen i Jyske Bank Arena, der ligger i sammenhæng med Odense Congress Center. For ikke at afsløre scenedesignet var alt afdækket. Gæsterne gik derefter over i de tilstødende haller for at starte festen der med god mad og drikke.
Klokken 21 blev Arenaen igen åbent, afdækningen fra tidligere var fjernet og nu var der lagt op til koncert. Welcome havde i samarbejde med kunden sammensat et program med det bedste fra den danske musikscene. Vores lysdesignere havde designet et imponerende lysdesign, der bakkede artisterne på scenen op og vores afviklingsteknikere sørgede for fede billeder til storskærmene og god lyd i højttalerne.
Stor tak til Welcome for at tage os med på rejsen fra de første ideer blev tændt og til de sidste kabler blev pakket sammen i lastbilen. Tak for godt samarbejde, godt humør og en vilje til at finde løsninger hele vejen igennem.
Facts om produktionen
Til produktionen er der brugt følgende:
- 16,5 km kabler
- 550 meter truss
- 60 stk. håndtaljer og 50 stk. motorkraner
- 140 stk. movingheads
- 60 stk. Source Four i både LED og 750 watt
- 72 stk. 2KW Desisti
- 48 stk. SGM P-5, 20 stk. SGM S-4 og 30 stk. SGM G-4
- 60 stk. Ares LED
- 15 stk. Acme blinders
- 100 stk. Smartbats
- 22 stk. Meyer Sound 900 Subs
- 36 stk. Meyersound Leoparder
- 56 m2 LED storskærm
- … og en meget meget stor spejlkugle…
Kontakt os
Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.