Brug for hjælp til dit AV udstyr?

Kontakt dit lokale AV CENTER som sidder klar til at hjælpe dig videre:

København: 70 20 17 99
Odense: 70 20 29 55
Kolding: 75 53 60 00
Aarhus: 70 20 98 05
Aalborg: 70 20 29 99
Cinema: 57 82 08 68

Umbraco.Web.PublishedCache.NuCache.Property

Aulaer og fællesområder

Aulaer er typisk store rum med højt til loftet, som typisk anvendes alsidigt til alt fra informationsmøder og almen orientering af de eleverne, til koncerter, underholdning og foredrag. Derfor er rådgivningen essentiel i kortlægningen af både anvendelsesformål og rummets udformning.

I AV CENTER har vi været så heldige at få lov til at hjælpe rigtig mange skoler og uddannelsessteder med deres aula. Rigtig mange steder viser det sig at aulaen, når den fungerer efter hensigten, bliver et stort omdrejningspunkt for både lærere og elever, hvor der er plads til både det nødvendige men i særdeleshed også det sjove og kreative.

For at sikre disse brede udnyttelsesmuligheder, mener vi at der er nogle emner man især (men ikke udelukkende) bør tage i betragtning, når man etablerer eller opdaterer AV-løsningen i aulaen. Læs mere om dem nedenfor.

God lyd i aulaen

Som nævnt indledningsvist er aulaen lydmæssigt ofte en lidt krævende størrelse. Hvis du ønsker en bred lyddækning af rummet, er du nødt til at sørge for højttalere der dækker hele dens areal.

Ved at have en god lyddækning, får alle parter mere ud af den tid der bliver brugt i aulaen, og man undgår den vigende interesse fra de bagerste rækker som ikke kan høre budskaberne.

En god lyddækning kan være afgørende for, at alle i det store rum kan modtage budskabet.
1 af 6

I sit valg af lyd-system bør man gøre sig overvejelser om, hvilke typer af formål aulaen skal anvendes til. Vil den blot blive brugt til informationsmøder eller vil den også komme i anvendelse når fx skolens revy eller koncerter skal afvikles? Det kan være rigtig godt at have en god snak om både de formål man forventer, men samtidig også være modtagelig overfor hvilke muligheder den kan tilføres med det rette udstyr, som kan åbne helt nye muligheder. Vi kan naturligvis være behjælpelige med både rådgivning og sparring omkring disse muligheder.

Lad os rådgive dig om præcis hvilket lyd-system der egner sig til din aula/fællesområde.
1 af 6

Da vi i AV CENTER både beskæftiger os med salg og udlejning af AV-udstyr, er det os ikke fjernt at tænke i muligheder for, hvis det ønskes, at konstruere en løsning, som også nemmere muliggør tilslutning af lejet udstyr til særlige lejligheder, der kræver udstyr, som ligger udover det, der anvendes i hverdagen.

Se med uanset hvor du er placeret

Af samme grund som det er rart at kunne høre hvad der bliver sagt på de bagerste rækker, er det naturligvis også rart at kunne se hvad der sker fra de bagerste rækker.

Øges afstanden til scenen vil et billede der skal kunne ses også skulle øges i størrelse. Det løses typisk med enten en projektor-løsning eller en LED-storskærmsløsning.

En projektorløsning har den fordel at den ikke fylder, og nemt vil kunne skjules. Den kan også være at foretrække, hvor vægpladsen er knap, men hvor et motorlærred nemmere kan finde vej. 

Projektorløsninger med motoriseret lærred, der let rulles op
1 af 6

Samtidig er en projektor typisk også en billigere løsning end en LED-storskærmsløsning. Projektoren er til gengæld følsom overfor lysindfald i rummet, og kræver at lokalet ikke er for oplyst af dagslys, for at fungere optimalt. Netop lokalets lysindfald bør have en afgørende betydning for valg af projektor.

LED-skærmløsning fra Bygholm Landbrugsskole.
1 af 6

LED-storskærmen er dog projektoren overlegen ift. lysstyrke, og vil levere et mærkbart flottere billede. LED-storskærmen opbygges i moduler og kan af den grund også konstrueres i præcis den størrelse man har brug for, og med den pixel-tæthed (pixel-pitch) man ønsker. Flere og flere går i denne retning, der af de fleste også betragtes som fremtidens løsning.

Bliv hørt med mikrofon

Selv om mange undervisere har udviklet fantastiske evner ift. stemmens gennemtrængningsevne, så vil de rigtige mikrofoner dog være en uvurderlig del af løsningen til at sikre at lyden opfanges og forstærkes via højttalerne.

Mikrofoner placeret i bordoplader, så de altid er klar til brug.
1 af 6

Når der er mange brugere af løsningen, er det vores erfaring at det er vigtigt at denne del er yderst brugervenlig, og nem at gå til for alle. Derfor skal mikrofonerne allerhelst bare være noget, der kan tages ud af en oplader og bruges med en hel enkel aktivering.

AV CENTER er Danmarks største forhandler af professionelle Sennheiser mikrofonløsninger, og vi har et tæt samarbejde med både Sennheiser og vores øvrige leverandører af mikrofoner, som også giver dig en fordel som kunde.

Lad det være nemt

Selv om vi her blot kradser i overfladen, er der hurtigt meget AV-udstyr i aulaen, og som vi var inde på omkring mikrofonerne, så er det enormt vigtigt at løsningen ikke bliver for svær eller skræmmende at betjene. 

For at undgå at aulaen bliver et sted kun få har "kørekort" til at betjene, forsøger vi altid at foreslå betjeningsløsninger, der gør det nemt at bruge udstyret.

Forskellige betjeningsløsninger med det fælles formål at gøre betjeningen nem at gå til, for alle typer af brugere.
1 af 6

Det kan eksempelvis være ved de klassiske trykknaps-paneler der blot ligner en stikkontakt med flere funktoner, men kan også være ved hjælp af mere avancerede touchskærmspaneler, der kan kodes præcis til det udstyr og de formål det skal tjene.

Teknik til de tekniske

Uanset hvor nem vi gør betjeningen, så kommer vi ikke udenom, at en aula typisk vil bestå af en del forskelligt AV-udstyr, som skal forbindes. Det samler vi som oftest i et teknikskab (rack), som er hjertet i AV-løsningen.

Et ordnet teknikskab gør det nemmere at overskue og vedligeholde AV-løsningen.
1 af 6

Oftest er der på en skole også nogle som har en særlig evne til at sætte sig ind i de løsninger vi leverer, og uanset om det er en pedel, en IT-ansat, en superburger-underviser eller noget fjerde, så forsøger vi at skabe overskuelighed og ordentlighed i den leverede løsning, så det er muligt at navigere i teknikskabet og forsøge at korrigere eventuelle mindre fejl.

Derudover sidder vi naturligvis altid klar til at hjælpe jer, hvis der skulle opstå problemer med jeres løsning. Vi har service-afdelinger placeret i København, Odense, Kolding, Aarhus og Aalborg, som hurtigt kan hjælpe hvis uheldet skulle være ude.

Husk de mange muligheder

Som nævnt ovenfor kan der være mange anvendelsesmuligheder for en aula, og det kan være meget individuelt fra sted til sted hvilke behov der er. Én ting der dog er helt sikkert er, at vi synes det ville være rigtig ærgerligt at træffe beslutninger omkring AV-løsningen, før alle tanker er tænkt til ende.

En aula hvor der var et ønske om, at have gode scenemuligheder.
1 af 6

Vi står altid til rådighed for en uforpligtende snak om jeres visioner og ønsker til en aula, og byder også rigtig gerne ind med forslag hvor de kan give mening.

Kontakt os

Lad os hjælpe jer godt videre med jeres aula. Ring til os eller skriv via nedenstående kontaktformular.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat