AV CENTER Salgs og Leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser

GENERELLE BESTEMMELSER 

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra AV CENTER, og er dermed altid en del af aftalegrundlaget mellem den pågældende AV CENTER afdeling og kunden. Betingelserne kan kun fraviges ved skriftlig aftale tiltrådt af AV CENTER og kunden. Dette gælder ligeledes eventuelle særlige leverancekrav fra kunden i forbindelse med ordreafgivelse.

TILBUD
Alle tilbud afgives med forbehold for mellemsalg og er gældende i 30 dage fra tilbudsdato medmindre andet er specificeret i tilbuddet.

PRISER
Alle priser i tilbud/ordrebekræftelse er ab lager og ekskl. installation, moms, forsikring, eksp. gebyr og miljøtillæg medmindre andet er aftalt. AV CENTER forbeholder sig ret til at ændre i priser indtil levering er sket som følge af ændrede indkøbspriser, valutastigninger, afgifter m.v. vedr. leverancen

BETALING
For kunder som er kreditgodkendt af AV CENTER er betalingsfrist 14 dage fra fakturadato med mindre andet er skriftligt aftalt i tilbud/ordrebekræftelse. AV CENTER forbeholder sig ret til forudbetaling og/eller delfakturering såfremt dette fremgår af tilbud/ordrebekræftelse. Såfremt fristen for rettidig betaling overskrides, beregnes 1,5 % i rente pr. påbegyndt måned af det forfaldne beløb inkl. moms.

FORBEHOLD
Følgende forbehold er gældende hvis andet ikke er anført i tilbud/ordrebekræftelse. Priserne er ekskl. 230V installation, PDS kabling, etablering af skjulte føringsveje, samt evt. tømrer, snedker, malerarbejde eller anden omgørelse af bygnings-arbejde. Der er ikke medregnet softwareinstallation på kundens PC. Der er ikke medregnet instruktionskursus i brug af interaktive tavler.

EJENDOMSFORBEHOLD
AV CENTER forbeholder sig, med de begrænsninger der følger af de ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af renter og påløbne omkostninger er betalt.

FORSIKRING
Ved levering af produkter til kundens adresse, overgår ansvaret for de pågældende produkter fra AV CENTER til kunden og kunden forpligter sig til at forsikre disse indtil ejendomsretten er overgået til kunden jf. betingelserne omkring ejendomsforbehold.

LEVERINGSTID
Leveringstid fremgår af tilbud/ordrebekræftelse og er vejledende. AV CENTER forpligter sig til at træffe passende foranstaltninger for at sikre rettidig levering. Såfremt der alligevel indtræder forsinkelser kan leveringstidspunkt udskydes i op til 30 dage, hvorefter kunden er berettiget til at hæve købet såfremt levering ikke har fundet sted.

INSTALLATION OG TIDSPLAN
Ved kundens ændring inden for 48 timer til aftalt tidspunkt for installation af produkter, forbeholder AV CENTER sig ret til fakturering af faktiske omkostninger til merforbrugt tid, kørsel m.m. ud fra gældende prisliste. Det forudsættes at der er fri og uhindret adgang til installationsstedet på det aftalte tidspunkt for installationen. Såfremt dette ikke er tilfældet på grund af tilstædeværelse af andre håndværkere, ikke klargjorte (støvfri) lokaler eller andet, forbeholder AV CENTER sig ligeledes ret til at fakturere faktiske udgifter til merforbrug. Hvis der er udfærdiget en tidsplan for installationen er denne en del af aftalegrundlaget og vil fremgå af tilbud/ordrebekræftelse.

PRODUKTINFORMATION
Med produkt leverancen følger brugermanualer og tekniske vejledninger fra producenten på dansk eller engelsk i det omfang disse er udfærdiget. Disse er vejledende, og AV CENTER kan ikke drages til ansvar for eventuelle fejl i producentens materiale.

REKLAMATION OG MANGLER
AV CENTER yder 12 måneders reklamationsperiode på leverede produkter samt installationer med mindre andet skriftligt fremgår af tilbud/ ordrebekræftelse, og forudsætter i alle tilfælde at kunden har opfyldt sin undersøgelsespligt efter dansk rets almindelige regler straks ved levering. På reservedele/udskiftede produkter ydes der 3 måneders reklamationsperiode efter montering. For mangler hvor der er reklameret rettidigt jf. ovenstående regler vil AV CENTER efter eget valg ombytte eller reparere produktet inden for rimelig tid. Udgifter til demontering af produkter og transport til AV CENTER påhviler kunden. Dette gælder ligeledes returfragt og eventuel reinstallation. Såfremt kunden har indgivet en reklamation som viser sig ikke at skyldes produktet, eller AV CENTER´s installation forbeholder AV CENTER sig ret til at fakturere faktiske udgifter til fejlsøgning og udbedring.

PRODUCENTGARANTI
Såfremt et produkt er omfattet af garanti fra producenten ud over de 12 måneders reklamationsret transporteres denne til kunden. Alle projektorer leveres fra AV CENTER med en lampegaranti på 500 timer eller 3 måneder (hvad end der kommer først). Såfremt producenten yder yderligere garanti ud over dette transporteres denne ligeledes til kunden. Udgifter forbundet med indlevering af produktet til producenten afholdes af kunden. Dette gælder således demontering, kørsel, forsendelsesomkostninger, returfragt, håndtering og reinstallation.

SERVICEAFTALER
AV CENTER tilbyder til alle leverancer serviceaftaler som ud over serviceydelser afløfter kundens udgifter i forbindelse med reklamation eller garanti sager. Servicegebyr og vilkår fremgår af tilbud/ordrebekræftelse.

FORCE MAJEURE
Ingen af parterne hæfter for misligholdelse, hvis misligholdelsen skyldes forhold, som parterne ved aftalens indgåelse ikke burde have påregnet, herunder bl.a. men ikke begrænset til strejker og lockout, offentlige påbud, import- og eksport restriktioner, manglende eller mangelfulde leverancer fra underleverandører m.v.. Hvis en part vil påberåbe sig force majeure skal dette ske straks efter forholdets opstående, når det er eller burde være konstateret, at forholdet har betydning for leverancen. Udskyder force majeure situationen leveringstidspunktet mere end 8 uger, er begge parter berettiget til at annullere aftalen ved skriftlig meddelelse. Ingen af parterne kan rette krav mod den anden part i den forbindelse.

ERSTATNINGSANSVAR
AV CENTER kan ikke pålægges erstatningsansvar for skade på udstyret, ting- eller personskade, samt driftstab opstået som følge af fejl, mangler eller defekt i det leverede produkt, ligesom kunden ikke i anledning af mangler, eller skader kan hæve købet, kræve forholdsmæssig afslag, omlevering eller tilbageholde betaling helt eller delvist.

TVISTIGHEDER
Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres ved domstolene efter dansk ret.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat