Roskilde Festival 2018

Roskilde Festival 2018 markerede sig i år som én af de meste tørre og støvede i mands minde.

Festivalen i år var også første år med Meyer Sound højttalerløsninger på alle festivalens scener og også året der igangsatte festivalens samarbejde med den Californiske højttalerproducent om ”Roskilde Festival Academy”, der skal være med til at træne og uddanne festivalens egne teknikere.

 

Som leverandør af Meyer Sound højttalerløsninger var AV CENTERs udlejningsafdeling udvalgt til at levere Meyer Sound til Klub Rå området, der lå ved siden af Arena, der er festivalens næststørste scene og Roskilde Food Court. Alt andet Meyer Sound blev leveret af den skandinaviske audio leverandør Bright.

Klub Rå

Roskilde Festivalen præsenterede i samarbejde med Tuborg for andet år i træk Klub Rå området. Klub Rå giver nye artister mulighed for at optræde live i spændende omgivelser. På årets festival bestod Klub Rå af 2 scener med optrædende kunstnere, 1 talk-scene og 1 udendørs DJ-scene. AV CENTER var ansvarlige for Meyer Sound højttalerløsninger og teknikere til alle 4 scener.

Foruden Meyer Sound højttalerløsninger til scenerne var vi også ansvarlige for design og opsætning af dekorationsbelysning i hele Klub Rå området – blandt andet belysning af en stor blomstervæg og områdets udendørs bar.

Projektansvarlig fra AV CENTERs udlejningsafdeling Lasse Sartou siger om Roskilde Festival og Klub Rå ”Vi havde en rigtigt god uge på Roskilde og Klub Rå bød på mange forskellige kunstnere – lige fra dybe talk-arrangementer over eksperimentel elektronisk musik og til folkefest, når DJ’en fyldte området mellem de to scener med housemusik til langt ud på de små timer.”

Vi vil gerne sige tak til Roskilde Festival for tilliden og tak til alle involverede for godt og konstruktivt samarbejde.

Få mere information

Download Roskilde Festival 2018 reference

Links

Læs mere om Roskilde Festival på www.roskilde-festival.dk

Udfyld nedenstående formular og du vil hurtigst muligt blive kontaktet af en AV CENTER ansat.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat