Postnords domicil i København

Postnord

Den skandinaviske logistikvirksomhed Postnord, har rykket sit danske landekontor fra det gamle hovedpostkontor i Tietgensgade ved hovedbanegården i København ud til det tidligere SAS domicil i Kastrup, hvor 650 ansatte har deres daglige arbejde.

I forbindelse med flytningen gjorde man op med, at alle har eget kontor og faste pladser. Derimod har alle en filttaske med bærbar PC, tastatur og mus samt personlige ejendele. Når man så møder ind om morgenen, sætter man sig der, hvor der er plads, ”docker” sin bærbare PC til, og så kan arbejdsdagen begynde.

Langt designforløb – kort installationsperiode

AV CENTER har været leverandør til Post Danmark og Postnord gennem mange år og var derfor et naturligt valg som rådgiver og leverandør af professionelt AV udstyr. Postnord var meget grundige da man ønskede en meget ensartet løsning. Om forløbet siger Salgschef fra AV CENTER København Casper Juhl:

“Alt i alt har vi været igennem et langt designforløb sammen med Postnord, det kulminerende med små tre uger til at få det hele til at spille. Det har været en proces, som udfordrede alle vores erfaringer og kompetencer, og på den måde også en meget tilfredsstillende proces”.

Mødecenter

Hele stueetagen er et stort mødecenter med mødelokaler i forskellige størrelser, alle mødelokaler er lyddæmpende og udstyret med professionelt AV udstyr blandt andet 65” interaktive Clevertouch skærme med Sonos soundbar og projektor/lærred løsning i de størremødelokaler.

I alle mødelokaler er der monteret et stilrent AV skab med dockingstation til medarbejderens PC og panel for betjening af lokalets udstyr. For som på medarbejdernes arbejdspladser, så kan man ”docke” sin bærbare PC til, og så er man i gang.

Stort indre atrium med stort motorlærred

Hele bygningen er bygget op omkring et stort indre atrium med glasoverdækning, her afholdes alt fra firmafester til stormøder.

AV CENTER har indrettet atriummet med et seks meter bredt motorlærred, BOSE MA12 højttalere og et trådløst Sennheiser mikrofonsystem. Postnord har valgt ikke at købe en projektor til atriummet, men i stedet lejes en lysstærk projektor hos AV CENTERs udlejningsafdeling, når behovet opstår.

Optimeret brug af mødelokaler

Foran hvert mødelokale er der opsat Evoko møderumsskærme, der med grøn eller rød farve viser om lokalet er ledigt eller optaget. Evoko mødebookingsystemet er koblet op på Postnord’ kalendersystem, så medarbejderne kan booke et mødelokale sammen med de andre mødedeltagere, ydermere kan der bookes ad hoc møder direkte på skærmen.

Postnord havde tidligere haft problemer med, at deres mødelokaler var booket til møder, der blev aflyst og derfor stod tomme, selvom de var booket. For at løse dette, skal mødelederen bekræfte mødet på møderumsskærmen inden mødets start, og hvis det ikke gøres, sættes mødelokalet automatisk som ledigt efter 15 minutter.

Ensartet setup giver stor brugervenlighed

Postnord havde et ønske om at lave et ensartet setup i samtlige mødelokale, så når medarbejderen kender udstyret i et lokale, så kommer der ingen overraskelser, hvis der næste dag, skal holdes et møde i et andet lokale. Om det ensartede setup siger Bygningsansvarlig Thomas Tjørnehøj Oversø:

”Ideen er at have et ensartet setup, så når du har lært at bruge udstyret i ét lokale, kan du bruge denne viden i alle de andre lokaler”.

For at implementere dette ensartede setup bedst muligt har AV CENTER været med inde over tidligt i processen og haft et tæt samarbejde med Postnord Facility, Postnord IT og Postnord’ indretningsudvalg. Om samarbejdet siger Salgschef ved AV CENTER København Casper Juhl:

”Det tætte samarbejde med Postnord resulterede i, at vi kunne koge det hele ned til én fælles standard og vi kunne designe et fuldt mødeflow, som virker fra det øjeblik man booker et mødelokale, afholder mødet og bruger AV udstyret og forlader lokalet igen”.

Få mere information

Download Postnord reference

Links

Læs mere om Postnord

Udfyld nedenstående formular og du vil hurtigst muligt blive kontaktet af en AV CENTER ansat.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat