AV CENTER har leveret professionelt AV udstyr til Jyske Bank

Jyske Bank

På øverste etage i Jyske Banks Hjemsted i Silkeborg findes der et mødelokale, der er lidt ud over det sædvanlige. Lokalet, der er 23 meter langt og 9 meter bredt, bruges blandt andet til konferencer, videokonferencemøder, gruppe sessioner og bestyrelsesmøder, og det var fra starten et ønske, at billedkvaliteten skulle være helt i top og betjeningen nem og intuitiv.

Mødelokalets store skærm på hele 120” ligner en stor fladskærm, men er i virkeligheden en stor bagprojektionsskærm fra dnp.

Løsningen med bagprojektion giver flere fordele, udover det æstetiske. Projektoren er skjult i et rum bag ved skærmen, hvilket naturligvis også bevirker, at der ikke høres støj fra projektoren.

Ved at anvende bagprojektion kan der samtidig være lys og effektlys i lokalet, uden det ødelægger billedkvaliteten og oplevelsen.

Nem betjening med AMX

Al betjening af det komplicerede system sker fra et AMX betjeningssystem. I systemet indgår 2 stk. 10” Touch Paneler, hvorfra den nemme og intuitive betjening sker. Det ene panel er placeret ved mødelokalets talerstol og det andet er placeret på mødelokalets konference bord.

Ud over integrering af lokalets lydinstallation, lys, mørklægning,videokonference, tv signal og AV udstyr i betjeningssystemet, så har oplægsholderen også mulighed for at se samme billede på 10” touchskærmen, som vises på den store skærm.

Vanskeligt lokale

Om det installerede AV udstyr udtaler Steen Mertz afdelingsdirektør, Kommunikation Teknologi ”Vi stod med et vanskeligt lokale. Langt men med lav lofthøjde, kraftigt ovenlys som vi ikke ønskede at skulle blænde af for og ikke mindst et krav om ingen projektorstøj. I samarbejde med AV CENTER har vi fundet en løsning, der dækker vores behov og opfylder vores krav.”

AV CENTER har igennem en årrække haft et tæt samarbejde med Jyske Bank omkring AV installationer og har leveret AV løsninger til Hjemstedet i Silkeborg, og til Jyske Bank afdelingerne i både Danmark og udlandet.

Om samarbejdet med AV CENTER udtaler Steen Mertz “Vi har i mange år brugt AV CENTER som leverandør. Vi er glade for samarbejdet og den kompetente sparring vi har med både salg, service og teknikere”.

Få mere information

Download Jyske Bank reference

Links

Læs mere om Jyske Bank

Udfyld nedenstående formular og du vil hurtigst muligt blive kontaktet af en AV CENTER ansat.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat