Brug for hjælp til dit AV udstyr?

Kontakt dit lokale AV CENTER som sidder klar til at hjælpe dig videre:

København: 70 20 17 99
Odense: 70 20 29 55
Kolding: 75 53 60 00
Aarhus: 70 20 98 05
Aalborg: 70 20 29 99
Cinema: 57 82 08 68

Umbraco.Web.PublishedCache.NuCache.Property

Tekniker til udlejningsafdelingen hos AV CENTER Aalborg

Nu har du muligheden for at komme med på holdet hos en af Danmarks førende virksomheder indenfor udlejning, salg, installation og service af professionelle AV-løsninger. Vi er inde i en ekspansiv fase med mange spændende opgaver, og derfor søger vi en dygtig udlejningstekniker til teamet i Aalborg.

Jobbet

Du skal indgå i et stærkt team, som sammen håndterer alle de opgaver og løsninger, som vores kunder ønsker vores hjælp til. Vi arbejder bredt i alle AV-branchens grene med både slutkunder og venuekunder. Vores kunder bruger os både på gulvtæpper, på beton og på græs. Vi løser opgaver som corporate møder, udendørs koncerter, messer og lignende. Vi leverer også supplerende udstyr og bemanding til mange hoteller og venues.

Vi har stadig opgaver med streaming og virtuelle møder – derfor er det et plus, hvis du har interesse for og kendskab til streaming. Vi kan dog også mærke, at de fysiske møder vender tilbage med hastige skridt. Du vil blive en naturlig del af vores team, der løser spændende projekter for gode og loyale kunder.

Din profil

Dine eksamensbeviser er ikke så vigtige – det vigtigste er hvad du kan, og hvem du er. Du har hænderne godt skruet på og flair for detaljen og godt samarbejde. Du kommer til at arbejde med en bred vifte af udstyr og software. Du skal som minimum have kørekort minimum B, men gerne C og CE, samt tale og forstå dansk og kunne begå dig på engelsk. Erfaring med afvikling af lyd til konferencer og koncerter er en fordel men ikke et krav.

Vi tilbyder

Et job i en virksomhed med stor fokus på medarbejdernes trivsel, et godt arbejdsmiljø og stærkt sammenhold. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Vi vil meget gerne have dig ombord så hurtigt som muligt, og vil afholde ansættelsessamtaler løbende.

Din ansøgning skal sendes til aalborg@avcenter.dk.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte udlejningschef Torben Hansen på mail: th@avcenter.dk eller tlf.: 20 68 48 76.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansættelsessted: AV CENTER Aalborg ApS, Stenholm 1, 9400 Nørresundby

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat