Brug for hjælp til dit AV udstyr?

Kontakt dit lokale AV CENTER som sidder klar til at hjælpe dig videre:

København: 70 20 17 99
Odense: 70 20 29 55
Kolding: 75 53 60 00
Aarhus: 70 20 98 05
Aalborg: 70 20 29 99
Cinema: 57 82 08 68

Umbraco.Web.PublishedCache.NuCache.Property

Kontorassistent til AV CENTER Aalborg

AV CENTER Aalborg søger en person, der har mod på at gribe en række forskellige administrative bolde af forskellig størrelse og form. Men selv om opgaverne er forskelligartede, så kan du regne med et ensartet højt kollegialt niveau, hvor vi støtter hinanden, og har det sjovt både i og udenfor arbejdstiden.

Afsnit i artiklen

Stillingsopslaget er ikke længere aktivt.

Om dig

Du er formentlig kontoruddannet, og skulle du være nyuddannet er du mindst lige så velkommen. Det vigtigste er, at du har mod på både at kaste dig ud i opgaver, og som det naturligste tænker ”Ja – det løser vi”, når de kommer. Du bliver en del af et team på tre personer, hvor I sammen sørger for at der er fuldstændig styr på det maskinrum, der er afgørende for at hjulene i AV CENTER Aalborg drejer.

Hvis du beskriver dig selv som en person der kan arbejde koncentreret og vægter kvaliteten og korrektheden af dit arbejde højt, så er du allerede godt på vej.

Få en ide om hvilken type virksomhed AV CENTER er.

Dine opgaver

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:

  • Administrative opgaver af enhver art
  • Lønadministration
  • Fakturering/bogholderi
  • Opgaver som du ikke anede ville dukke op, men som du løser fordi du ved du kan

Da du i mange sammenhænge vil skulle arbejde med forskellige typer af beregninger, der lægger til grund for eksempelvis lønbehandling og fakturering, skal du have flair for tal. Kendskab til løn og regler er ikke et krav, men vi har brug for din interesse i området. Derudover vil det også være en fordel, hvis du er god til at formulere dig i tekst, eller har mod på at lære det.

Stillingen er på 32-37 timer om ugen.

Om os

I AV CENTER Aalborg bliver du en del af en virksomhed, som sælger professionelle AV-løsninger til alle typer af virksomheder. Vi går op i høj faglighed indenfor vores område og ikke mindst høj kundetilfredshed. Der er fart på i hverdagen, men vi hjælper hinanden på tværs og vægter det sociale med blandt andet gåture, fælles frokost, et slag pool og forskellige kulturelle arrangementer.

Du vil som sagt blive en del af et team som, består af tre personer, og vil i det daglige referere til vores regnskabschef Rikke, som du også vil arbejde tæt sammen med. Med udgangspunkt i din baggrundsviden sammensætter vi en god og lærerig opstart, hvor vi sammen sørger for at sætte dig godt ind i både opgaverne og AV CENTER.

Du vil naturligvis få gode ansættelsesforhold og en plads i en spændende branche, med masser af muligheder for personlig udvikling.

Lyder stillingen som kontorassistent i AV CENTER som noget for dig, så søg stillingen ved at sende en mail til rnj@avcenter.dk. Har du nogle spørgsmål til stillingen kan du kontakte regnskabschef Rikke Nøhr Jensen på 20 69 48 54.

Tiltrædelse snarest muligt.

Stillingsopslaget er ikke længere aktivt.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat