Brug for hjælp til dit AV udstyr?

Kontakt dit lokale AV CENTER som sidder klar til at hjælpe dig videre:

København: 70 20 17 99
Odense: 70 20 29 55
Kolding: 75 53 60 00
Aarhus: 70 20 98 05
Aalborg: 70 20 29 99
Cinema: 57 82 08 68

Umbraco.Web.PublishedCache.NuCache.Property

Indkøber til AV CENTER København

Nu har du muligheden for at komme med på holdet hos en af Danmarks førende virksomheder indenfor salg, installation, service og udlejning af professionelle AV-løsninger. Vi er netop udvalgt som eneleverandør af AV-udstyr til det offentlige gennem SKI-aftale 50.70.

Afsnit i artiklen

Til at styrke vores fortsatte vækst, søger vi en dygtig kollega til indkøbsteamet hos AV CENTER København.

Som indkøber bliver du ansvarlig for, at produkterne er til stede til tiden, i rette kvalitet og mængde, når vores teknikere skal levere en samlet løsning hos kunderne. Indkøbsbehovet reguleres i henhold til løsningerne, der spænder vidt fra små konferenceløsninger til de største løsninger til f.eks. virksomheder, uddannelsesinstitutioner og hoteller.

I dit virke har du fokus på og ansvar for planlægning, disponering og den samlede logistik omkring indkøb og leverance. Du får derfor en nøglerolle midt mellem vores salgsteam, kunderne og vores gode leverandører og samarbejdspartnere.

Blandt leverandørerne tæller nogle af verdens største elektronikproducenter, og det bliver en af dine opgaver, at opbygge relationer til de danske repræsentanter for disse samtidig med, at du arbejder tæt sammen med distributørerne omkring de daglige opgaver.

Din profil

Du har erfaring med indkøb af tekniske (gerne el-tekniske) produkter og komponenter, og har herved opbygget erfaring indenfor disponering og planlægning af et optimalt aftræk fra leverandørernes lagre.

Det er ikke afgørende, om du har startet din karriere med en håndværksmæssig uddannelse og herfra har bevæget dig ind i indkøb, eller om du har en uddannelse indenfor indkøb fra et teknisk miljø. Det vigtigste er, at du har en struktureret tilgang til opgaverne, og du bruger de systemer, der er til rådighed til at skabe overblik.

Vores konkurrencekraft ligger bl.a. i at kunne tilbyde de nyeste løsninger, og du bliver med dit kendskab til leverandørernes muligheder en vigtig sparringspartner for organisationen. Det forventes ikke, at du fra første færd har overblik over de tekniske specifikationer og muligheder, men det er vigtigt, at du har interesse og forudsætninger for at kunne sætte dig ind i produkterne.

Nøgleposition i en dynamisk og spændende virksomhed

Vi lægger vægt på gode samarbejdsrelationer, at du er en ansvarsbevidst og struktureret teamplayer, der også kan arbejde selvstændigt. Vores arbejdsmiljø er uformelt og rart. Du har muligheden for at blive en nøglespiller hos en af branchens førende virksomheder.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Indkøbschef Glenn Larsen på telefon 70 20 17 99. Ansøgning sendes på mail til gl@avcenter.dk.

Tiltrædelse snarest.

Arbejdssted: AV CENTER København A/S, Sdr. Ringvej 39, 2605 Brøndby

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat