Samsung Flip skærme i horisontal og vertikal tilstand

Samsung Flip – digital, mobil og interaktiv flipover

Med Samsung Flip kan du tegne, skrive og skabe inspiration samtidigt øger Samsung Flip fleksibiliteten og produktiviteten i mødelokalet.

Samsung Flip er en digital, mobil og interaktiv 55” flipover, der passer perfekt til mødelokalet. Samsung Flip aktiveres automatisk når du fjerner pennen fra holderen eller rører ved skærmen – du skal ikke tænke på start-op tid, så snart Samsung Flip er aktiveret er den klar til brug. Op til 4 personer kan skrive på skærmen samtidigt med hvilket som helst skriveredskab. Samsung Flips InGlassTM teknologi sikrer feedback i realtid uden forsinkelse, så brugerne kan tegne og skrive med samme glidende fornemmelse, som man er vant til fra almindeligt papir.

Den fleksible flipover, der aldrig løber tør for papir

Samsung Flip kan roteres frit mellem vandret og lodret alt efter dit behov. Roter Samsung Flip til lodret, når du skal skrive og bruge skærmen som flipover og roter Samsung Flip til vandret når du skal vise billeder, diagrammer eller video.

Når du bruger Samsung Flip som flipover har du uanet plads til rådighed og du kan nemt navigere rundt blandt dine ”ark” uden du skal stå og bladre frem og tilbage mellem papirerne. Leder du efter noget specifikt, kan du også bruge Samsung Flips indbyggede søgefunktion. Du løber med garanti aldrig tør for plads, når du bruger Samsung Flip.

Alsidige tilslutningsmuligheder – blandet andet trådløst

Skal du have vist indholdet fra din PC eller android enhed på din Samsung Flip kan det gøres på flere forskellige måder. Du kan selvfølgelig forbinde via HDMI kabel, men du kan også gøre det trådløst hvis din enhed understøtter Windows10 eller via Mirroring eller NFC.

Gør ethvert rum til et mødelokale

Samsung Flip leveres på en mobil stander med hjul. Du kan derfor frit flytte din Samsung Flip rundt i virksomheden og omdannet et hvert kontor eller ledigt lokale til mødelokale. Hvis du ikke ønsker at alle skal kunne tilgå din Samsung Flip, kan du låse skærmen med en unik numerisk kode. Dette kan være hensigtsmæssigt, hvis din Samsung Flip står i et storrumskontor, men kun må bruges af et team til et specifikt projekt.

Del mødets noter direkte fra Samsung Flip

Noter og andet indhold der er skrevet på skærmen gemmes automatisk og når mødet er slut, kan det nemt og enkelt deles enten via print, mail, usb eller netværk. Dette giver bedre og mere effektive møder, da mødedeltagerne ikke selv skal skrive noter undervejs, de kan deltage frit og komme med deres input – noterne deles af mødelederen efterfølgende.

Vil du se og prøve Samsung Flip

Vil du høre mere om Samsung Flip eller måske se og prøve den, er du velkommen til at kontakte dit lokale AV CENTER. Vi har demomodeller i alle vores showrooms, men da de kan være udlånt, er det en god ide at ringe i forvejen og lave en aftale.

Se video om Samsung Flip

Udfyld nedenstående formular og du vil hurtigst muligt blive kontaktet af en AV CENTER ansat.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat