Sennheiser Digital 6000 klar til udlejning
Som nogle af de første kan vi nu tilbyde Sennheiser Digital 6000 serien til udlejning. Digital 6000 serien udmærker sig ved uovertruffen lydkvalitet og så har systemet en lang række af de samme funktioner som storebroren Digital 9000.
Vi har i mange år haft Sennheisers løsninger i vores udlejningssortiment og om valget af 6000 serien siger Teknisk ansvarlig i udlejningsafdelingen Kristian S. Nielsen ”Vi og vores kunder kender Sennheisers mikrofoner og vi har med stor tilfredshed brugt 2000 serien i flere år. Med valget af 6000 serien får vi en fremtidssikret digital løsning til stor gavn for både vores teknikere og vores kunder”
Vi har indkøbt:
- 25 stk. EM6000 (Dobbeltmodtagere med DANTE (50 kanaler))
- 35 stk. SK6000 (Beltpacks)
- 30 stk. SKM6000 (håndmikrofoner)
- 20 stk. L6000 (Ladestationer)
Alle beltpacks og håndmikrofoner er med genopladelige batterier
Sennheiser Digital 6000 er Sennheisers første digitale 2-kanalsløsning i ét rack. Du vil opleve en fremragende lydkvalitet selv i de vanskeligste RF-miljøer og så benytter systemet intelligente sikkerhedsalgoritmer, der sikrer et krypteret signal, der ikke kan aflyttes.
Alt er på lager i Odense og klar til udlejning i hele landet.
Klik her for at læse mere om Sennheiser Digital 6000 serien.