Brug Barco ClickShare på din computer uden knap-dongle

Barco har frigivet deres ClickShare App til PC/Mac, som giver dig mulighed for at tilslutte til din Barco ClickShare uden brug af den klassiske knap-dongle.

I stedet for at tilslutte en knap-dongle til din USB-port som du plejer, kan du i stedet åbne programmet på din computer og finde det mødelokale du er i. Det giver dig nogle andre muligheder for at udnytte det ClickShare-udstyr du allerede har, men også for at benytte ClickShare-udstyr på steder, hvor du måske ikke tidligere har overvejet det.

For at bruge app'en kræver det at du er på samme netværk som Barco ClickShare-enheden. Derfor er app'en oplagt som et internt værktøj, mens eksterne så kan tilbydes en knap-dongle og let komme på, uden at skulle bøvle med internet- og netværksindstillinger.

Hvordan fungerer Barco ClickShare app'en?

For at komme i gang med den nye app, skal du downloade softwaren her og installere den.

Derefter starter applikationen og du vil nu skulle vælge den ønskede Barco ClickShare-enhed. Applikationen forsøger selv at vælge den nærmeste enhed, så det typisk vil være den enhed, der befinder sig i det mødelokale du sidder i, som vises først.

Du har nu en slags virtuel knap på din computer, som lig den fysiske kan klikkes på, og på den måde aktivere/deaktivere delingen af dit skærmbillede. Samtidig har du mulighed for at pause visningen, hvis du kortvarigt har brug for at lave noget andet på din computer, som ikke skal vises for de øvrige mødedeltagere.

Kræver opdatering af firmware

Den nye desktop app understøttes af alle Barcos ClickShare nuværende produkter, men kræver at du kører på seneste version af deres firmware. Den kan du selv installere via Barcos Support side eller du kan tage fat i dit lokale AV CENTER.

Brug for mere information?

Hvis du har brug for yderligere information eller hjælp til den nye ClickShare app eller firmware-opdatering, så sidder vi klar. Ring til os eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.

 

Udfyld nedenstående formular og du vil hurtigst muligt blive kontaktet af en AV CENTER ansat.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat