BeoSound Shapes monteret på brunlig væg i matchende farver

BeoSound Shape – stor lyd og skræddersyet dansk design

Med BeoSound Shape får du en innovativ dansk designet højttalerløsning, der ud over at lyde fantastisk også bliver en aktiv del af din indretning.

BeoSound Shape er et vægmonteret trådløst højttalersystem for designbevidste musikelskere – med stor lyd, skræddersyet design og integrerede støjdæmpere for bedre akustik. BeoSound Shape er en designdrevet løsning til det klassiske problem med dårlig akustik i åbne multifunktionelle rum. Akustikmodulerne absorberer lydbølgerne i stedet for at reflektere dem, og det øger ikke kun din musikoplevelse, men bidrager også aktivt til at forbedre hele akustikken i rummet – selv når systemet er slukket.

Giv din indretning en ny dimension

Receptionen, bestyrelseslokalet, restauranten eller kaffeområdet. Med sit modulopbyggede koncept og store udvalg af farver kan din BeoSound Shape løsning skræddersys, så den passer ind i lige netop din indretning – og samtidigt være med til at give den en helt ny æstetisk dimension.

Forbedring af akustikken

Selv det smukkeste rum kan være ubehageligt at opholde sig i, hvis akustikken er dårlig. BeoSound Shape afhjælper problemet med integrerede akustiske dæmpermoduler. I multifunktionelle rum som eksempelvis hotellobbyer og receptioner vil en konfiguration med et passende antal højttaler- og akustikmoduler være den perfekte højttalerløsning.

Fantastisk lydbillede

BeoSound Shape giver enestående og sociale lydoplevelser til alle. I stedet for at optimere lyden til en fast position fordeler den unikke og smarte upmixing-algoritme signalerne til de forskellige højttalere, så det korrelerede signal altid er centreret i lydbilledet uanset lyttepositionen. Resultatet er, at din væg bliver en scene, når forsangeren materialiseres i midten, og instrumenterne falder ind fra siderne og tilsyneladende bliver på deres plads, selv om du bevæger dig rundt.



Skræddersy din egen løsning

Til forskel fra alle andre højttalersystemer er det dig, der bestemmer størrelsen, formen og farverne – ja selv lyden. Det modulopbyggede koncept bag BeoSound Shape er baseret på en enkelt geometrisk form, sekskanten. Du kan sammensætte en løsning med helt op til 44 individuelle højttalere. Hjertet i BeoSound Shape er BeoSound Core enheden hvortil du kan streame din musik fra enten PC, smartphone eller tablet via Cromecast built-in, Apple AirPlay og Bluetooth. Ønsker du at afspille musik vha. Sonos, kan Sonos Connect enheden bygges ind i løsningen.

Vil du se og høre mere om BeoSound Shape?

Vil du se og høre mere om BeoSound Shape, er du velkommen til at kontakte dit lokale AV CENTER. Vi har demomodeller i alle vores showrooms, men da de kan være udlånt, er det en god ide at ringe i forvejen og lave en aftale.

Se video om BeoSound Shape

Udfyld nedenstående formular og du vil hurtigst muligt blive kontaktet af en AV CENTER ansat.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat