AV CENTER fusionerer med førende leverandør af biografteknik

Pressemeddelelse: AV CENTER har fusioneret med biografteknikvirksomheden VLL. Det betyder, at AV CENTER nu udbygger med en cinema-division, der servicerer biografmarkedet med ekspertkompetencer fra VLL.

Biografsale landet over bruges efterhånden til langt flere formål end blot at vise film. Det betyder stor efterspørgsel på AV-løsninger, når biografsale eksempelvis bruges til foredrag, livestreaming og events.

-Derfor er en cinema-division en naturlig udvikling i vores kompetenceområder og produktporteføljer, siger direktør Lars Thorndall fra AV CENTER København. Han har også erfaret, at virksomheder i højere grad efterspørger biograflignende løsninger i større auditorier.

-Vi er meget tilfredse med at komme ind på biografmarkedet med ekspertkompetencerne fra VLL. Virksomhederne arbejder i periferien af hinandens arbejdsområder, og derfor er det vores gensidige opfattelse, at vi vil stå stærkere sammen. Det har ført til fusionen, hvor VLL navnet udgår og medarbejderne fremover udgør cinema-divisionen i AV CENTER, siger direktør Lars Thorndall fra AV CENTER København.

Danmark har ca. 450 biografsale fordelt på 200 biografer. VLL servicerer hovedparten af det uafhængige danske biografmarked.

-VLL er førende på biografmarkedet, hvor branchen ønsker flere supplerende løsninger fra AV branchen, og de kompetencer og services sikrer vi, at biograferne får let adgang til gennem AV CENTER, siger medejer John Nielsen fra VLL. 

VLL har hidtil serviceret sine kunder fra to adresser i henholdsvis Aarhus og Sorø. I fremtiden vil medarbejderne arbejde fra AV CENTERs adresser i henholdsvis Aarhus og København.

Kunderne vil fortsat blive betjent af de samme tekniske eksperter, som de kender fra VLL, men der vil blive adgang til supplerende services. AV CENTER står med sine fem adresser i landet stærkt decentralt, og den mulighed vil give en stærk service overfor biograferne.

-Biografmarkedet vil blive serviceret endnu stærkere fra AV CENTERs fem afdelinger. Vi forventer faktisk, at responstiden til kunder i akutte situationer kan nedbringes, siger medejer Jens Erik Jensen fra VLL.

Fakta

AV CENTER er blandt Danmarks førende AV virksomheder og har netop fået tilføjet en cinema-division. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 175 medarbejdere fordelt på fem afdelinger i landet indenfor salg, installation, service og udlejning af professionelt AV udstyr samt cinema. Læs mere på avcenter.dk.

VLL har de seneste 20 år leveret teknisk udstyr, service og rådgivning til danske biografer og kulturhuse. VLL leverer alt det tekniske udstyr, der anvendes i biografsale bl.a. projektorer, lydanlæg, afviklingsservere, biografstole, belysning og fortæpper. Desuden leverer virksomheden også løsninger til visning af digitale plakater og trailere.

For yderligere oplysninger kontakt:

Direktør Lars Thorndall, AV CENTER København, tlf. 20 69 48 64
Direktør Jens Erik Jensen, VLL, tlf. 20 60 00 74

Udfyld nedenstående formular og du vil hurtigst muligt blive kontaktet af en AV CENTER ansat.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat