Her er listen over de mange udstillere til Tech & Trends. Hver udstiller er udstyret med produktkategorisymbol(er), som du både finder en forklaring og oversigt til her på vores side med produktkategorier.
Gå til leverandører
A–C | D–H | I–L | M–N | O–S | T–Y
A–C
acezone
Danske acezone udvikler professionelle headsets med rødder i esport, hvor tydelig kommunikation og effektiv støjreduktion er afgørende, selv når omgivelserne larmer. På Tech & Trends 2026 kan du opleve deres headsets og høre mere om, hvordan teknologien også kan tilpasses langt mere specialiserede behov. acezone har blandt andet sammen med AV CENTER udviklet et headset til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, hvor kravene rækker ud over, hvad et almindeligt standardheadset kan løse. Et godt eksempel på, hvordan teknologi udviklet til ét krævende miljø kan finde anvendelse i et helt andet.
Adam Hall
Bemærk: Kun i Aalborg
Adam Hall viser på Tech & Trends 2026 i Aalborg forskellige løsninger og komponenter til professionelle AV-installationer. På standen kan du blandt andet opleve løsninger fra Adam Hall Integrated Systems, professionel belysning fra Cameo, standere fra Gravity samt kabler fra Adam Hall. Det giver mulighed for at se nogle af de praktiske komponenter, der binder den samlede AV-løsning sammen, side om side med teknologien til lys og installation.
Airtame
Airtame gør det enkelt at dele indhold trådløst, afholde videomøder og bruge skærme til digital signage på tværs af møde- og undervisningsmiljøer. På Tech & Trends 2026 viser de, hvordan de samme skærme og rum kan bruges fleksibelt til både samarbejde, præsentation og kommunikation, med central administration, der gør løsningen lettere at håndtere på tværs af organisationen.
AV CENTER Cinema
Bemærk: Kun i København og Aarhus
AV CENTER Cinema er AV CENTERs eget specialistområde inden for professionelle biografløsninger. På Tech & Trends 2026 i København og Aarhus kan du opleve noget af teknologien bag den moderne biograf og få indblik i, hvordan billede, lyd og den øvrige biografteknik spiller sammen om at skabe den samlede oplevelse. Løsningerne spænder fra billed- og lydsystemer til komplet biografteknik, hvor alle dele skal spille sammen for at skabe den bedst mulige filmoplevelse.
BalanceBox
Bemærk: Kun i København, Aarhus og Aalborg
Hvordan får man en stor touchskærm ned i en højde, hvor både børn og voksne faktisk kan bruge den? BalanceBox udvikler monteringsløsninger, der gør store skærme højdejusterbare og i nogle tilfælde også mobile. På Tech & Trends 2026 kan du opleve både en manuel og en elektrisk løsning og selv prøve, hvordan en stor skærm nemt kan hæves og sænkes. Det kan især være relevant i undervisnings-, møde- og samarbejdsmiljøer, hvor den samme skærm skal kunne bruges af forskellige mennesker.
Barco
Barco er især kendt for ClickShare, der gør det nemt at dele indhold og koble sin egen computer trådløst til møderummet. På Tech & Trends 2026 viser de den nye ClickShare Hub, som bygger videre på den tanke og kombinerer trådløs BYOD med en fast Microsoft Teams Rooms-løsning. Det betyder, at møderummet både kan bruges som et fast videomøderum og med brugerens egen computer, når det passer bedre. Samtidig er løsningen modulært opbygget, så den kan tilpasses forskellige typer møderum.
BenQ
BenQ viser på Tech & Trends 2026 forskellige løsninger til møderum og undervisning. Du kan blandt andet opleve touchskærme og projektorer samt teknologi til trådløs præsentation og videomøder, hvor du kan koble dig på uden først at skulle installere software på din computer. BenQ demonstrerer også deres løsninger til central administration af skærme og brugere, som kan gøre det lettere at håndtere mange møderum eller undervisningslokaler fra ét sted.
Biamp
Biamp udvikler professionelle lyd- og konferenceløsninger til blandt andet møderum, undervisning og større installationer. På Tech & Trends 2026 kan du gå på opdagelse i Biamp City, som viser, hvordan deres forskellige teknologier kan kombineres på tværs af bygninger og anvendelser. De præsenterer også den nye UCX Family, hvor lyd og videokonference samles i én løsning, der skal gøre det enklere at etablere velfungerende møderum med høj lydkvalitet.
Bose Professional
Hos Bose Professional bliver der mulighed for rent faktisk at lytte til teknologien. På Tech & Trends 2026 demonstrerer de professionelle højttalere og giver dig mulighed for at opleve, hvordan lyd og lyddækning fungerer i praksis frem for kun at se produkterne på en stand. Det giver et bedre grundlag for at vurdere, hvad forskellige højttalerløsninger kan gøre for lydoplevelsen i eksempelvis møde-, opholds- og præsentationsmiljøer.
Captech
Captech sætter på Tech & Trends 2026 fokus på teknologi til konferencer og møder. På standen kan du blandt andet opleve konferenceudstyr fra Televic og få indblik i løsninger, der er udviklet til at skabe struktur og tydelig kommunikation, når mange mennesker skal deltage i den samme samtale. Det kan være relevant i alt fra møde- og bestyrelseslokaler til større konference- og debatsammenhænge.
Crestron
Crestron sætter på Tech & Trends 2026 fokus på det moderne møderum og på at gøre teknologien enkel for den, der skal bruge den. De viser blandt andet deres nye løsning til videomøder samt teknologi til trådløs præsentation, så brugerne nemt kan dele indhold og samarbejde i møderummet. Her kan du opleve, hvordan forskellige funktioner kan samles i en løsning, hvor det komplekse ligger bagved, mens betjeningen foran skærmen holdes enkel.
D–H
EET
EET samler en række teknologier, der løser forskellige dele af en professionel AV-installation. For kabler er ikke bare kabler, når billede, lyd og data skal fungere stabilt hver dag. På Tech & Trends 2026 viser EET blandt andet Vivolink med kabling, hubs, tilslutningsløsninger og højttalere til møderummet samt SurgeX til styring af strømmen til AV-udstyr. Tilsammen giver det et godt indblik i nogle af de komponenter, der ikke altid får mest opmærksomhed, men som er afgørende for, at AV-løsningen fungerer stabilt i hverdagen.
Epson
Epson sætter på Tech & Trends 2026 fokus på projektion og viser nogle af deres nyeste løsninger. De håber blandt andet at kunne vise en ny UST-projektor, som først kommer på markedet i starten af 2027. UST gør det muligt at skabe et stort billede fra meget kort afstand til lærredet, hvilket kan være en fordel i rum, hvor man ønsker en stor billedflade uden at have en projektor hængende langt tilbage i lokalet.
Evoline
Evoline arbejder med noget så lavpraktisk som at få strøm, USB og andre tilslutninger frem dér, hvor mennesker faktisk skal bruge dem. På Tech & Trends 2026 kan du opleve løsninger, hvor stik og forbindelser integreres elegant i mødeborde og andre møbler frem for at ende som løse kabler og stikdåser. En lille detalje i den samlede AV-løsning, men en af dem brugerne møder hver eneste dag.
Extron
Extron viser på Tech & Trends 2026 teknologi til professionelle møderum, hvor forskellige enheder og AV-funktioner skal fungere enkelt sammen. Du kan blandt andet opleve løsninger med USB-C, hvor lyd, billede, data og strøm kan samles i én forbindelse, så det bliver lettere at koble sin computer til rummets AV-udstyr. Extron viser også netværksbaserede lydløsninger, hvor både lyd og strøm kan leveres via netværksforbindelsen. Det giver færre separate forbindelser og større fleksibilitet, når teknikken i møderummet skal installeres.
Hisense
Hisense viser på Tech & Trends 2026 flere forskellige måder at skabe den rigtige billedflade på. Du kan blandt andet opleve touchskærme, projektion og skærme med høj lysstyrke, hvor der samtidig er fokus på strømforbruget. Det giver mulighed for at sammenligne forskellige teknologier og se, hvad der passer til eksempelvis møderum, undervisning og miljøer, hvor skærmen skal kunne stå tydeligt selv i meget lyse omgivelser. Og så har Hisense planer om at gøre standen lidt mindre traditionel med både græsplæne og bordfodbold.
HP (Poly)
HP sætter på Tech & Trends 2026 fokus på videomødet og viser løsninger fra Poly til møderummet. Her kan du blandt andet opleve videobarer, hvor kamera, mikrofoner og højttalere samles i én løsning, der kan gøre det enklere at etablere videomøder i forskellige typer møderum. HP medbringer også tilbehør og en skærm, så løsningerne kan opleves og demonstreres som et samlet møderumssetup.
I–L
i3
i3 viser på Tech & Trends 2026 forskellige skærmløsninger til møde- og undervisningsmiljøer. Du kan blandt andet opleve deres interaktive ELM-skærme samt en ny traditionel skærm uden touch. Det giver mulighed for at se forskellen på løsningerne og overveje, hvornår der reelt er behov for interaktivitet, og hvornår en almindelig professionel skærm er det mere oplagte valg.
iiyama
iiyama tager blandt andet en ny 115” skærm med til Tech & Trends 2026 og viser dermed, hvor store traditionelle skærmløsninger efterhånden er blevet. Det kan være interessant i større møderum og undervisningsmiljøer, hvor man ønsker en stor billedflade uden at gå over til projektion eller en opbygget LED-væg. Du kan også opleve et udvalg af iiyamas interaktive touchskærme, løsninger til digital signage og en ny videobar til møderummet.
Jabra
Jabra viser på Tech & Trends 2026 løsninger til både den personlige arbejdsplads og videomøder i små og store rum. Du kan blandt andet opleve deres nye modulære løsning til større møderum samt PanaCast U30, der er udviklet til mindre rum, hvor deltagerne bruger deres egen computer til videomødet. Jabra viser også deres nye Evolve3-headsets til den personlige arbejdsplads. Det giver mulighed for at opleve, hvordan samme producent angriber videomødet fra den enkelte bruger og helt op til det større møderum.
Kinovox
Kinovox rykker lyden udenfor på Tech & Trends 2026. Under temaet “Outdoor” viser de en bred del af deres sortiment af højttalere udviklet til udendørs brug. Her kan du opleve løsninger til de steder, hvor god lyd skal fungere uden for de traditionelle fire vægge, og hvor højttalerne samtidig skal kunne håndtere de krav, som vejr og omgivelser stiller. Det kan være alt fra udendørs opholdsarealer og restauranter til parker, attraktioner og andre områder, hvor lyd skal tænkes ind som en del af oplevelsen.
LeasingFyn
Leasing kan være en interessant vej til ny AV-teknologi uden at skulle tage hele investeringen på én gang. I stedet fordeles udgiften over tid, samtidig med at det bliver lettere at tænke udskiftning og opgradering af udstyret ind fra starten. Kombineret med en serviceaftale kan det give en mere forudsigelig økonomi og en AV-løsning, der løbende kan følge med organisationens behov og den teknologiske udvikling. På Tech & Trends 2026 kan du møde LeasingFyn, høre hvor enkelt finansiering kan tænkes ind som en del af den samlede AV-løsning og samtidig deltage i konkurrencen på deres stand.
Lenovo
Lenovo viser på Tech & Trends 2026 teknologi til Microsoft Teams Rooms og moderne møderum. På standen kan du blandt andet opleve kamera, højttalere, mikrofoner og skærme og se, hvordan de forskellige dele kan samles til en fast videomødeløsning i lokalet. Det giver en ensartet måde at starte og styre møder på, uden at løsningen afhænger af den enkelte brugers computer.
LG
LG er en af de store producenter inden for professionel displayteknologi og viser på Tech & Trends 2026 løsninger inden for skærme og LED. Her kan du opleve forskellige måder at skabe den rigtige billedflade på, fra traditionelle professionelle displays til store, modulært opbyggede LED-skærme. Det gør LG relevant til alt fra møderum og informationsskærme til auditorier, receptioner og større visuelle installationer, hvor skærmen i sig selv kan være en markant del af rummet.
Lightpartner
Lightpartner viser på Tech & Trends 2026 løsninger inden for både professionel lyd og lys. På standen kan du blandt andet opleve højttalere, DSP og forskellige løsninger til belysning. Her kan du få indblik i, hvordan både lyd og lys kan tænkes ind som en del af den samlede AV-løsning, hvad enten det handler om tydelig lyd, den rette stemning i rummet eller gode forhold til præsentationer, events og kameraoptagelser.
Lintex
Bemærk: Kun i København
Svenske Lintex viser på Tech & Trends 2026 i København nye bud på, hvordan tavler og skærme kan blive mere fleksible elementer i indretningen. De medbringer blandt andet nye mobile tavler og en mobil reol med integreret skærm, som gør det muligt at flytte arbejds- og præsentationsfladen derhen, hvor der er brug for den. Det kan være interessant i møde-, undervisnings- og samarbejdsmiljøer, hvor rummene skal kunne ændre funktion i løbet af dagen.
Logitech
Logitech er blandt de mest udbredte producenter af teknologi til videomøder og møderum. På Tech & Trends 2026 har de så dugfriske nyheder med, at vi ikke engang må afsløre dem her på siden endnu. Vil du se, hvad Logitech har på vej til møderummet, må du derfor opleve det på Tech & Trends.
M–N
Matrix Sales
Matrix Sales sætter på Tech & Trends 2026 fokus på professionel lyd og videomøder med løsninger fra Shure. Her kan du blandt andet opleve mikrofoner, højttalere og en ny videobar til møderummet og se, hvordan lyd og billede kan samles i en løsning, der gør det lettere for alle at se og høre hinanden. På en anden del af standen bygger Matrix Sales et lille podcaststudie med mikrofoner, mixer og professionel belysning. Her kan du få et mere praktisk indblik i, hvad der skal til for at skabe gode rammer for podcast, streaming og anden indholdsproduktion.
MediaConnect
MediaConnect udvikler løsninger, der gør skærme til mere end blot steder at vise information. På Tech & Trends 2026 kan du opleve løsninger til infoskærme, møderumsbooking og check-in, som hjælper medarbejdere og gæster med at finde information, lokaler og vej gennem bygningen. Samtidig kan indhold og funktioner administreres centralt, så løsningerne er lettere at holde opdaterede på tværs af organisationen.
NordicScreen
Danske NordicScreen udvikler software, der får infoskærme til at løse konkrete opgaver i hverdagen. På Tech & Trends 2026 kan du opleve løsninger til digital signage, møderumsbooking og gæsteregistrering, så skærmene både kan bruges til at formidle information, vise ledige møderum og tage imod besøgende. Fokus er på at gøre den daglige administration enkel, samtidig med at indhold og løsninger kan styres centralt på tværs af organisationen.
O–S
Panasonic
Panasonic viser forskellige bud på professionel visualisering på Tech & Trends 2026. På standen kan du blandt andet opleve en LED-skærm og VMQ85, en kompakt 4K-projektor, der kan skabe store billeder uden selv at fylde meget i rummet. Det giver mulighed for at komme tæt på to forskellige teknologier til de situationer, hvor der er brug for større billedflader, og se forskellene mellem LED og projektion i praksis.
Pedestal
Danske Pedestal beviser, at AV-udstyr ikke behøver ende på et anonymt sort eller gråt stativ. Med farverige og designorienterede løsninger til skærme gør de teknologien til en bevidst del af indretningen. På Tech & Trends 2026 kan du opleve deres standere og løsninger til strøm og tilbehør og se, hvordan skærme kan placeres mere frit og indgå naturligt i blandt andet møderum, fællesområder, receptioner og kreative miljøer. Et anderledes bud på AV, hvor funktion og indretning får lov til at fylde lige meget.
S-connect (BrightSign)
Hvad nu hvis skærmen reagerer på den person, der står foran den? På Tech & Trends 2026 viser S-connect, hvordan sensorer og interaktion kan få digitale skærmløsninger til at reagere på brugerens handlinger. Med teknologier fra blandt andre BrightSign og Nexmosphere kan indholdet ændre sig alt efter, hvad der sker foran skærmen. Det åbner for spændende muligheder i eksempelvis butikker, showrooms, receptioner og oplevelsesmiljøer, hvor skærmen bliver en aktiv del af oplevelsen frem for blot at vise den samme information dagen igennem.
Samsung
Samsung tager blandt andet e-paper og 3D-skærme med til Tech & Trends 2026. Her kan du opleve skærmteknologi, der bevæger sig ud over den klassiske flade skærm. Se blandt andet 3D-indhold, der skaber en oplevelse af dybde uden brug af 3D-briller, og Samsungs e-paper-løsninger, der kombinerer digital skiltning med et meget lavt strømforbrug. Derudover viser Samsung forskellige professionelle skærmløsninger til blandt andet kommunikation og digital signage.
SC Sound
Bemærk: Kun i Aalborg
SC Sound sætter fokus på professionel lyd på Tech & Trends 2026 i Aalborg. Her kan du blandt andet opleve trådløse mikrofoner og forskellige højttalerløsninger og få mulighed for at høre nogle af dem i praksis. Det giver en god anledning til at opleve forskellene med egne ører og få en snak om, hvilken løsning der passer til forskellige rum og anvendelser.
Sennheiser
Sennheiser sætter på Tech & Trends 2026 fokus på, hvordan mikrofonløsninger kan gøre møder og præsentationer lettere at afvikle i praksis. Du kan blandt andet opleve en ny loftmikrofon, der kan opfange den person, der taler, uden at bordet skal fyldes med mikrofoner og kabler. Derudover deler Sennheiser deres vigtigste råd og greb til trådløse mikrofonsystemer, så du kan få et bedre grundlag for at vælge en løsning, der passer til rummet og den måde, det bruges på.
SMART
SMART viser på Tech & Trends 2026, hvordan interaktive skærme kan bruges til mere end blot at vise indhold. På standen kan du opleve SMART Board og prøve, hvordan touch, trådløs deling og interaktivt indhold kan bruges til samarbejde i møder og undervisning. SMART viser også, hvordan deres software spiller sammen med skærmene, og hvordan AI kan indgå som en del af arbejdet med indhold og samarbejde.
Sonos
Sonos er især kendt for trådløs lyd i hjemmet, men på Tech & Trends 2026 kan du opleve deres løsninger udviklet specifikt til professionelle installationer. De viser hele Sonos Pro-serien med særligt fokus på den nye Amp Multi, der gør det muligt at drive og styre flere områder med fast installerede højttalere fra én samlet løsning. Det gør Sonos interessant til eksempelvis restauranter, caféer, butikker og hoteller, hvor musikken skal fungere stabilt på tværs af flere rum og områder, men stadig være enkel at betjene.
Sony
Sony viser på Tech & Trends 2026 nogle af deres nyeste løsninger inden for professionelle skærme, LED og kameraer. Her kan du blandt andet opleve deres nye professionelle skærme og se, hvordan LED kan bruges til at skabe meget store billedflader, der tilpasses rummets størrelse og udformning. Sony viser også deres nyeste PTZ-kameraer, hvor AI bruges til automatisk at følge den person, der taler eller præsenterer. Det kan eksempelvis gøre undervisning, præsentationer og hybride møder mere levende for dem, der følger med på afstand, uden at nogen behøver sidde og styre kameraet.
T–Y
Tonax
Tonax sætter på Tech & Trends 2026 blandt andet fokus på, hvordan lyd kan gøres lettere tilgængelig for den enkelte bruger. Her kan du opleve både klassiske teleslyngeløsninger og den nyere Auracast-teknologi, som gør det muligt at sende lyd trådløst direkte til kompatible høreapparater, hovedtelefoner og andre personlige enheder. Tonax viser også løsninger til tourguide og guidede rundvisninger samt produkter til akustikregulering. Det giver mulighed for at se forskellige bud på, hvordan tydelig lyd kan sikres i blandt andet møderum, auditorier, undervisning og formidlingsmiljøer.
Unilumin
Unilumin er specialiseret i LED-skærme, og på Tech & Trends 2026 kan du komme helt tæt på teknologien og se forskellene mellem forskellige typer LED-løsninger. De viser blandt andet deres nyeste COB-teknologi, hvor LED-elementerne er beskyttet direkte i skærmens overflade. Det gør skærmen mere robust og gør det samtidig muligt at arbejde med meget fine billeddetaljer på kort betragtningsafstand. Flere steder kan du også opleve Unilumins LED som komplette, installerede billedflader og dermed se teknologien i den størrelse og sammenhæng, den faktisk skal fungere i.
UNIT
UNIT er en dansk importør og distributør af professionelt AV-udstyr med et bredt sortiment inden for blandt andet signaldistribution, skærme, lyd, projektorer og tilbehør. På Tech & Trends 2026 tager de et udvalg fra deres sortiment med, så du kan gå på opdagelse i nogle af de produkter og komponenter, der får den samlede AV-installation til at hænge sammen.
Venuetec
Bemærk: Kun i Aalborg
Venuetec leverer professionelle LED-storskærme til faste installationer. På Tech & Trends 2026 i Aalborg kan du opleve udvalgte løsninger fra deres sortiment.
Weco Play
Bemærk: Kun i Aalborg
Hvad sker der, når touchskærmen bliver noget, man samles omkring i stedet for noget, én person står foran? Weco Play udvikler læringsspil og aktiviteter til interaktive skærme, hvor flere børn kan deltage og lære sammen. På Tech & Trends 2026 i Aalborg kan du blandt andet prøve Weco Play på et interaktivt bord og opleve, hvordan touch, leg og læring kan kombineres i en fælles digital aktivitet. Løsningen kan bruges til alt fra sprog og matematik til kreative aktiviteter og er særligt relevant i dagtilbud, skoler og andre læringsmiljøer.
Yealink
Yealink viser på Tech & Trends 2026 deres bud på en samlet løsning til det moderne møderum. Tanken er, at teknologien til videomøder ikke behøver bestå af en række løsrevne produkter, men kan tænkes som ét sammenhængende system. På standen kan du få indblik i Yealinks økosystem og se, hvordan de arbejder med at gøre videomøder enklere både for brugerne og dem, der skal administrere løsningen.
Tilbage til oversigt
Tilmeld dig
Tilmeld dig Tech & Trends 2026 nedenfor.



