Brug for hjælp til dit AV udstyr?

Kontakt dit lokale AV CENTER som sidder klar til at hjælpe dig videre:

København: 70 20 17 99
Odense: 70 20 29 55
Kolding: 75 53 60 00
Aarhus: 70 20 98 05
Aalborg: 70 20 29 99
Cinema: 57 82 08 68

Umbraco.Web.PublishedCache.NuCache.Property

AV udstyr til din koncert – den bedste oplevelse for både dig, musikere og publikum

Vi er ikke leveringsdygtige i sangere, musikere, teatergrupper eller stand-up komikere, men vi samarbejder med dem alle, for vi har branchens bedste specialister indenfor lyd, lys og billede. Vi kan lave lyd til et symfoniorkester, bigband eller en Disney forestilling, og skal der fyrværkeri eller røg på scenen ved en rockkoncert – har vi kompetencen. Det hele pakker vi naturligvis ind i en spændende og kreativ lyssætning, der understøtter kunstnerens budskab.

Afsnit i artiklen

Når du samarbejder med AV CENTER om din koncertproduktion, er vi din garant for, at det tekniske spiller. Vi har mange års erfaring i alle typer af koncertproduktioner – lige fra mindre caféjobs, teaterkoncerter og til store udendørs festivaler.

1 af 6

Hvad kan vi hjælpe med?

Vi benytter professionelt PA udstyr fra blandt andre Meyer Sound, CODA og L-Acoustics og kan altid sammensætte en løsning, der passer til dine behov, krav og ønsker. Vi går gerne med på råd tidligt i planlægningen af dit arrangement. Ud fra de fysiske rammer, dine ønsker og behov laver vi et oplæg, der blandt andet kan indeholde:

  • Lyd, højttalere og mixere
  • Mikrofoner
  • Lys
  • Kameraproduktion
  • Streaming
  • Scene
  • Mobil LED skærm

Når du vælger os som leverandør, får du én leverandør, der tager det samlede tekniske ansvar.

1 af 6

Lyd, højttalere og mixere

Skal koncerten være en succes for både musikere og publikum, er det alfa og omega med god lyd. Vi tilbyder udlejning af professionelle højttalersystemer, der kan dimensioneres alt efter venuets størrelse og dine behov og ønsker. Vi har landets mest alsidige sortiment af Meyer Sound højttalere samt højttalersystemer fra CODA og L-Acoustics.

Har du brug for professionel afvikling af lyden under din koncert, har vi både udstyret og mandskabet, der kan løfte den opgave. Hvis du selv stiller med afviklingsteknikere, assisterer vi gerne som systemteknikere. Vi tilbyder udlejning af professionelle mixere fra Yamaha og DiGiCo.

1 af 6

Mikrofoner

Mikrofonerne er en vigtig del af setuppet, der sammen med højttalerne og mixeren giver en god lytteoplevelse. Til koncerter med symfoniorkestre og lignende, hvor der er mange musikere på scenen, tilbyder vi landets største sortiment af kondensatormikrofoner fra SCHOEPS og DPA. Derudover tilbyder vi trådløse mikrofonsystemer fra Sennheiser.

1 af 6

Lys

Til koncerten kan vi med et kreativt lysdesign være med til at skabe og underbygge musikkens stemning. Vi tilbyder professionelle produkter til både scene og dekorationsbelysning, og vores dygtige udlejningsteknikere programmerer lyssætningen, så den passer til koncertens udtryk. Hvis du selv stiller med afviklingsteknikere, assisterer vi gerne som systemteknikere.

1 af 6

Kameraproduktion

Nogle koncerter skal foreviges på kamera og gemmes til senere brug. Vi tilbyder udlejning af helt simple kameraer på stativ, som du selv kan betjene, og større professionelle kameraopsætninger, hvor vi stiller med kamerafolk. Det, som optages, kan enten vises på storskærmene eller lagres, så du efterfølgende kan få det. Er der pressedækning til din koncert, deler vi gerne vores kamerasignal, så pressen også kan få de bedste billeder.

Streaming

Du kan også vælge at få din koncert streamet live ud via internettet. Det gør, at andre interesserede kan følge med i, hvad der sker, uden selv at være til stede. Du bestemmer som arrangør, om der skal være offentlig adgang, eller om man skal være inviteret og dermed have et login for at få adgang til streamingen. Modtagerne kan se det streamede på tablets, mobile enheder eller direkte på en hjemmeside på deres laptop. Det er også muligt at vise det streamede via din egen hjemmeside. Vi tager os af hele processen i forbindelse med streaming fra udstyr og opsætning til afvikling. Koncerten kan efterfølgende gemmes til on-demand visning.

Scene

Vi bygger scener og tribuner i forskellige størrelser og niveauer, og det er dine behov og ønsker, der sætter grænsen. Vi tilbyder udlejning af både alurig- og podiescener samt en mobil scenetrailer, der med sin store fleksibilitet, hurtigt kan stilles op og pilles ned. Vores kreative grafiske afdeling udarbejder gerne uforpligtende forslag til scenografi, der vil være med til at gøre din koncert helt unik.

1 af 6

Mobil LED skærm

Til udendørs arrangementer tilbyder vi leje af mobil LED skærm. Den mobile LED skærm er bygget ind i en stor trailer og kan placeres der, hvor den gør bedst gavn og skaber mest blikfang. Du kan med fordel bruge den mobile LED skærm til at vise live billeder fra scenen klippet sammen med grafik mv. Hvis der er mange publikummer til din koncert, kan den mobile LED skærm også bruges som infoskærm, der, når der ikke er musik på scenen, informerer om nødudgange, toiletter eller anden praktisk information. Da det er det viste indhold, der gør skærmen interessant, kan vores kreative grafiske afdeling i samarbejde med dig, være behjælpelige med udarbejdelse af indholdet.

Kontakt os

Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat