Brug for hjælp til dit AV udstyr?

Kontakt dit lokale AV CENTER som sidder klar til at hjælpe dig videre:

København: 70 20 17 99
Odense: 70 20 29 55
Kolding: 75 53 60 00
Aarhus: 70 20 98 05
Aalborg: 70 20 29 99
Cinema: 57 82 08 68

Umbraco.Web.PublishedCache.NuCache.Property

Copenhagen International School

Helt ud til havnekanten i Nordhavnen ligger Nordhavn Campus, der huser Copenhagen International School (CIS). CIS er Københavns største skole med plads til 1.200 elever i aldersgruppen 3-19 år. AV CENTER har til CIS været totalleverandør af professionelle AV løsninger og AV udstyr til alle lokaler.

Afsnit i artiklen
Vi er meget tilfredse med de leverede løsninger og samarbejdet med AV CENTERs forskellige teams har været med til, at vi i dag står med en ny skole, som vi er meget stolte af
Brian Lockwood Educational Technology Director, Copenhagen International School

Nordhavn Campus er bygget som 4 mindre delskoler (Primary, Early, Middle og High School), der alle er bygget ovenpå basen, der rummer fællesaktiviteter som sportsfaciliteter, kantine og bibliotek. Oven på basen er der også en stor fælles tagterrasse, der fungerer som skolegård.

Den særlige bygning som huser Nordhavn Campus
1 af 6

Rådgivning

Vi har gennem flere år været leverandør til CIS og allerede tidligt i processen med opførelsen af Nordhavn Campus blev vi valgt som totalleverandør. Denne tidlige involvering har medvirket til, at vores projekt- og tekniske afdeling har kunnet rådgive og vejlede til, hvordan CIS fik den bedste og mest integrerede AV løsning.

Interaktiv undervisning med Clevertouch

Alle undervisningslokaler har forskellige størrelser og med vinduespartier på to af siderne. Dette giver lyse undervisningslokaler med masse af dagslys. I alle undervisningslokaler er der installeret interaktive 84” Clevertouch Pro touchskærme, der sikrer medlevende og involverende undervisning og uanset undervisningslokalets lysindfald er der altid knivskarpe billeder på skærmen. Ligeledes er der i alle undervisnings- og mødelokaler installeret Lintex whiteboard tavler.

Undervisningslokale med touchskærm og whiteboard
1 af 6

Trådløs overførsel med Clevershare

For at mindske antallet af tilslutningskabler i undervisningslokalerne er der i samarbejde med Clevertouch skærmene installeret Clevershare til trådløs overførsel af billede og lyd fra PC.

Undervisning i brug af udstyret

AV CENTERs undervisningsafdeling AV KURSUS har sammensat et udervisningsforløb for alle skolens lærere, så alle var klædt på til at benytte touchskærmene og de forskellige apps der bruges til skolebrug.

Undervisning med brug af visualizer/dokumentkamera til forstørrelse på touchskærm
1 af 6

Infoskærme sikrer højt informationsniveau

Fordelt på CIS er der installeret 90 stk. 4K Sony infoskærme. Infoskærmene bruges til at informere eleverne om aktiviteter og praktisk info. Alle infoskærmene opdateres via et webbaseret CMS der sikrer, at indholdet altid er opdateret.

Infoskærm placeret i et gangareal hvor den naturligt passeres.
1 af 6

BOSE højttalerløsning og Sennheiser mikrofonløsning i sportshaller og kantine

I alle fællesområder er der installeret højttalere fra BOSE. I sportshallerne er de installeret i loftet og i kantinen er der installeret MA12 søjlehøjttalere. Alle BOSE højttalerinstallationer er lavet på baggrund af BOSE Modeler beregninger, således at højttalerne er placeret der, hvor der opnås størst taleforståelighed samt ens dækning af lyden.

BOSE søjlehøjttaler i kantine
1 af 6

Til fællesområderne er der også leveret Sennheisers populære EW G3 trådløse mikrofoner, med tilhørende bordladere for genopladning, så mikrofonerne altid er klar til brug. Ydermere er der installeret Sennheiser antennedistribution, som sikrer et sikkert og fleksibelt brug i de rum, som mikrofonerne anvendes i.

Panasonic laserprojektorer og Barco ClickShare i kantine og sportshaller

I kantine og sportshaller er der installeret Panasonic laserprojektorer og store motorlærreder. Kantinen bruges som samlingssal og dannede rammen for den store åbning, der blandt andet havde deltagelse af Prinsesse Benedikte og Københavns overborgmester Frank Jensen. Der er installeret Barco ClickShare, så oplægsholdere nemt, hurtigt og trådløst kan dele indhold fra PC eller Mac til de store lærreder.

Højttalere og projektor i loftet i sportshal hos CIS
1 af 6

Se video om løsningen til CIS

Om den leverede løsning og samarbejdet med AV CENTER siger Brian Lockwood, Educational Technology Director:

"Det har været en stor og kompleks opgave at indrette vores nye skole, kantine og sportshaller med professionelt AV udstyr og over 100 klasselokaler med interaktive touchskærme. AV CENTER har fra et tidligt stadie været valgt som leverandør og rådgiver - det har helt sikkert hjulpet processen. Denne tidlige involvering har givet AV CENTER mulighed for at lave løsninger, der imødekommer kravene fra både arkitekterne og os som daglige brugere. Vi er meget tilfredse med de leverede løsninger og samarbejdet med AV CENTERs forskellige teams har været med til, at vi i dag står med en ny skole, som vi er meget stolte af".

Se videoen fra vores løsning hos CIS

Kontakt os

Ring eller skriv til os via nedenstående kontaktformular.

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat