Er du vores nye kollega? AV CENTER søger nye dygtige medarbejdere

AV CENTER søger dygtige teknikere til installationsafdelingen i Aarhus

Nu har du muligheden for at komme med på holdet hos en af Danmarks førende virksomheder indenfor salg, installation, service og udlejning af professinelle AV løsninger.

Til at styrke vores fortsatte vækst, søger vi dygtige teknikere til vores installationsafdeling i Aarhus. Opgaverne omfatter montering og installation af professionelt AV udstyr.

Du er eksempelvis elektriker eller har anden relevant faglig baggrund. Interesse for, og kendskab til professionelt AV udstyr som eksempelvis projektorer, lydanlæg, interaktive tavler og videokonference udstyr er en fordel. Ligeledes er det en fordel, hvis du har kendskab til netværk og IT.

Vi lægger vægt på gode samarbejdsrelationer, at du er teamplayer men samtidigt kan arbejde selvstændigt. Vi har et uformelt og rart arbejdsmiljø, og har du lyst til et afvekslende job i et dynamisk team er du måske den vi søger.

Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Henrik Jørgensen på telefon 23 46 66 78. Ansøgning sendes på mail til job@avcenter.dk.
Ansøgningsfrist er 21. september 2018. Tiltrædelse snarest.

AV CENTER i Aarhus er en del af AV CENTER gruppen og blandt Danmarks førende AV virksomheder. Vi beskæftiger i dag ca. 160 medarbejdere fordelt på 5 afdelinger i landet indenfor salg, installation, service og udlejning af professionelt AV udstyr.

Få mere information

Hent jobopslag for tekniker som pdf

Ring mig op

Jeg vil gerne kontaktes af en AV CENTER ansat