Velkommen til AV Center og en verden af oplevelser!
BRUGER LOGIN

Auto login  
06-05-2010
Onestop
Efter en kort og spændende periode som medstiftere og anpartshavere i Onestop, er FilmGEAR og AV CENTER udtrådt af ejerkredsen.

Vores indgangsvinkel til Onestop var dels som investorer, og dels med henblik på samarbejde omkring projekter hvor FilmGEARs og AV CENTERs specielle kompetencer kunne bidrage til spændende total løsninger.

I forbindelse med at Onestop nu sammenlægges med Comtech communikation Technology har vi i samme forbindelse valgt at afhænde vores anparter igen.

Sammenlægningen af Onestop og Comtech er som vi ser det en naturlig forlængelse af den strategi vi lagde for Onestop, vi er således sikre på at der er skabt en endnu stærkere platform for total leverancer til koncert og eventbranchen med det nye selskab.

Vi vil fortsat samarbejde med Onestop/Comtech på flere områder, men har valgt at trække os ud af decideret ejerskab og fortsætte med at have fokus på vores kerneområder inden for filmproduktion og AV løsninger.

Det har været en spændende opgave, og set ud fra et strategisk og investeringsmæssigt synspunkt er det hurtige salg den bedste løsning for os begge, udtaler Ole Bendixen (FilmGEAR) og Henrik Nielsen (AV CENTER). Vi ønsker den nye konstellation tillykke med handelen, og ser frem til at udbygge de kontakter og samarbejder vi har fået i denne branche, både gennem Onestop og via Ole Bendixen og Mikkel Behrend´s store indsats i Onestop´s opstartsfase.

For mere information kontakt Henrik Nielsen på 70 20 29 55.