De bedste omgivelser og udstyr til Danmarks naturvidenskabelige talenter
Den 5. august 2009 åbnede Mærsk Mc-Kinny Møller Videncenter, med faciliteter til brug for plejen af naturvidenskabelige talenter og Sorø Akademis Skole. Sammen med videncenteret åbnede Talenthotellet Frederik VI som kan huse deltagerne på talentaktiviteterne.
Formålet med videncenteret er at give særligt talentfulde grundskole- og gymnasieelever i alderen 12 til 20 år mulighed for kortere studieophold. Det er meningen, at centret skal undervise i naturvidenskabelige ting, som ikke bliver tilbudt andre steder.
AV CENTER har været med fra starten og rådgivet i valg af AV udstyr. Efterfølgende har vi været totalleverandør på AV udstyr til videncenteret og talenthotellet.
Videncenteret
I videncenterets auditorium er der blandt andet installeret en Full HD 1080 Panasonic Projektor samt et motoriseret kamera i loftet, som dels kan vise foredragsholderen og også zoome ind på de forsøg som foretages på podiet. Alt vises på et 8,5 m2 stort motoriseret lærred, så alle detaljer kan ses tydeligt. Det hele styres enkelt og brugervenligt via et elegant Crestron rumstyringssystem.
I bygningens kombinerede trappe- og fællesareal er der opsat en videovæg med 9 stk. 47” professionelle Sony monitorer samt højttalere. Også dette lokale er styret via et elegant Crestron betjeningspanel.
I videncenterets undervisningslokaler er der installeret interaktive tavler fra Qomo, loftmonterede projektorer fra Sanyo samt tilhørende loftmonterede højttalere. Undervisningslokalerne styres via Foxtrot betjeningspaneler.
Videncenterets kontakt med omverdenen varetages blandt andet med Sony’s nye 1080i HD videokonference. Systemet er med til at reducerer rejseomkostningerne og giver brugeren mulighed for at se og tale med folk overalt i verdenen i fuld HD kvalitet.
Infoskærme
I hele videncenteret samt på hver etage i talenthotellet er der installeret infoskærme, så alle elever bl.a. kan holde sig opdateret med intern information og husets strømforbrug.
AV CENTER er stolte af, at have været med i den spændende opgave med udformningen og opbygningen af videncenteret.
Læs mere om Science Center
|