Velkommen til AV Center og en verden af oplevelser!
BRUGER LOGIN

Auto login  
Domstolsstyrelsen - Videoafhøring i landets retslokaler
Allerede i 2004 skrev Berlingske Tidende, hvordan retsvæsnet i visse tilfælde havde ønsker om at bruge videoforbindelser til afhøringer i stedet for at fremstille sigtede personer personligt i retslokalet. I 2007 er dette blevet en realitet og AV CENTER har leveret videokonferenceudstyr til tre af landets byretter.

Udstyret tages i brug september 2007, hvor det bliver muligt at afhøre vidner via en live videoforbindelse. Denne form for afhøring er ikke set i Danmark tidligere, hvorfor der er tale om en revolutionerende mulighed, som både betyder sparet tid og penge for det danske retsvæsen. Installationen af videokonference i retslokalet er et pilotforsøg, som inddrager Århus, Glostrup og Bornholm, og Københavns Byret får også inden længe samme mulighed.

”I forbindelse med retsreformen er der blevet færre byretter”, siger Lea Helene Svane fra Domstolsstyrelsen, som leder pilotprojektet. Videokonferencen vil derfor med fordel kunne benyttes, således at vidner og advokater undgår at rejse landet tyndt for at medvirke i en retssag. Retsvæsnet bruger mange ressourcer på at transportere sigtede, hvorfor det på sigt også er planen at inddrage fængsler og arresthuse i projektet. På nuværende tidspunkt har Nyborg Statsfængsel fået etableret en videoforbindelse til et afhøringslokale.   


For flere informationer om projektet og nyhedsindslag kan henvises til Berlingske Tidende, DR og TV2/Bornholm.